Forskningsfrihed og identitetspolitik

Skal folketinget blande sig i, hvad der forskes i på universiteterne. Selvfølgelig skal det det. Det gør folketinget jo allerede hele tiden. Spørgsmålet er vel alene, hvorledes indblandingen bør foregå? Artiklen Universitetsverdenen er i oprør over politisk indblanding. Men har Henrik Dahl og Morten Messerschmidt en pointe? i  dennes lørdags Information (Moderne tider, side 7) belyser fint problemstillingen.

På den ene side bør hverken folketing eller lovgiver begrænse friheden til at forske ved at diktere forskningsresultaterne. Det burde være åbenbart. På den anden side, så træffer vi i et demokrati hele tiden beslutninger om, hvilket forskningsfelter vi ønsker at prioritere. Folketinget bestemmer jo, om der skal gives penge til det ene eller andet universitet eller institut med forskellige fokus, alt efter hvad der politiske kan lade sig gøre.

Derfor synes jeg, at det er helt legitimt, hvis der blev truffet en beslutning om at give (flere) penge til, eller omvendt, som det jo hedder i på nudansk, at "defunde" et givent forskningsfelt. Det er meget muligt, at jeg vil være helt uenig i den konkrete beslutning. Men jeg er med på, at sådan virker vores demokrati.

Det synes klart, at den konkrete beslutning fra folketinget har til formål at adressere de udfordringer, som mange mener er opstået med den måde, der forskes på indenfor de såkaldte studies – gender studies, migration studies, cultural studies m.v. Jeg er enig med Stjernfelt her i, at det er et stort problem for forskning, og dermed for vores demokrati, når det i visse forskningsmiljøer slet ikke tillades at udveksle og diskutere åbent forskningsresultater og hele det pågældende forskningsområdes grundpræmisser på grund af en ensretning af holdninger og manglende tolerance for kontroversielle holdninger, f.eks. ved blot at henvise til andres "identitet". Og selvom omfanget af denne ensretning og uvidenskabelige tilgang ikke er kortlagt i Danmark (og i andre steder af den vestlige verden), så er der altid behov for at adressere dette og tage det i opløbet.

Både Stjernfelt og Schanz har gode pointer, når de fremhæver, at det er meget vigtigt, at folketinget ikke selv gør sig skyldig i politisering af forskningen ved at blande sig og udpege konkrete uønskede forskere, og at problemet, der adresseres måske slet ikke er så stort, at det overhovedet fortjener den store opmærksomhed. Heroverfor står så den komplet uvidenskabelige påstand fra Mikkel Bolt om, at hele miseren nok blot skyldes, at nogle gamle hvide mænd er bange for at miste magt. Netop denne bemærkning betyder for mig, at folketinget, der jo repræsentere hele befolkningen, og ikke blot nogle enkelte "identiteter", har været helt berettiget i at bringe problemet på dagsordenen og indskærpe universiteterne deres forpligtelse til at sikre videnskab og slå ned på populistisk aktivisme, der ikke høre til på et universitet men i en politisk organisation. 

Udgivet i Danish | Tagget , | Skriv en kommentar

Udemokratisk aktivisme

Den amerikanske Amerikansk politolog og forfatter, Francis Fukuyama, argumenterer i et essay i Information for, at vestlige, demokratiske landes borgeres tillid til deres politikere er faldende. Borgernes forventninger til politikerne er steget hurtigere end politikernes evne til at levere.

Hans pointe er blandt andet, at øget medborgerinddragelse ikke løser denne tillidskrise. Tværtimod er borgerne mere engagerede i samfundsdebatten en nogensinde. Engagement i form af SoMe anden aktivisme er desværre ofte ikke konstruktiv og ikke befordrende for den deliberative samtale, som vores demokrati er bygget på. Mere af den slags engagement vil tværtimod forringe demokratiet.

Fukuyama henviser til to undersøgelser af beslutningsprocesser i forbindelse med to store infrastrukturprojekter. Dels Stuttgart 21, der handlede om at bygge en højhastighedstogforbindelse med en helt ny endestation i Stuttgart, dels til et projekt om at ombygge en stor del af Torontos havnefront til en såkaldt ’intelligent by’. Begge blev skrinlagte efter voldsomme protester på sociale medier og i form af voldelige demonstrationer.

Det interessante her er ikke, at aktivisme medførte, at borgerne blev hørt, og at de uønskede projekter blev taget af bordet. Nej, det interessante var, at begge infrastrukturprojekter blev vedtaget af demokratisk valgte bystyrer, og at der var en bred opbakning til begge projekter hos den vælgerskare, der med flertal stemte for de politikere, der havde projekterne på deres agenda.

Det udemokratiske element var således ikke vedtagelsen af projekterne. Derimod var beslutningen om at stoppe projekterne udtryk for et udemokratisk pøbelvælde. Dem, der råbte højest og demonstrede mest aktivt vandt. Borgerinddragelse i form for aktivisme er ikke demokratisk men populistisk.

Når tilliden til vores politikere er dalende er det måske ikke, fordi de ikke “er på linje med folket” men fordi de lader sig påvirke for meget af dem, der råber højest på sociale medier og på gaden. Disse repræsenterer ofte et meget lille mindretal. I stedet burde politikerne måske stå ved det mandat, som vælgerne giver dem, og repræsentere dem indtil næste valg.

Herved være naturligvis ikke sagt, at de magthavende politikere ikke skal høre og lade sig påvirke af de holdninger, der kommer til udtryk ved demonstrationer og på twitter. Men den dempkratiske dialog skal ske indenfor de rammer og institutioner, som trods alt har vist at være bedre for vores samfund, end alle andre utopier, som er drømt op og forsøgt gennemført i andre lande ofte ved voldelige revolutioner med katastrofale følger.

I Atlas Magasin #2-2021 skriver Alexander Rich Henningsen, at “uanset hvad politikere og kommentatorer påstår, er Danmark ikke et splittet land. Vi er faktisk eksperter i at flytte konflikter ind i nogle velordnede institutioner, der producerer konsensus på samlebånd.” Han supplere med at citere Lisa Storm Villadsen, professor ved Københavns Universitet, “Det stærke ved kompromiserne, der historisk set er indgået i dansk politik, har netop været evnen til at inkludere og moderere uenigheder. I det store billede har man faktisk lykkedes med at flytte konflikter fra gaden ind i de civiliserede institutio- ner uden at kritikken blev fejet af bordet. De danske konsensusmekanismer har faktisk sikret, at sociale protester er blevet hørt og har fået indflydelse på konkret politik.”

Måske er udfordringen for vores demokrati idag, at politikkerne i for høj grad lader sig påvirke af udenom-parliamentarisme i form af SoMe shitstorme og voldelig aktivisme. #Metoo og klima demonstrationer er udtryk for holdninger, der er vigtige input i den demokratiske debat. Dette input kan ikke undværes. Men den deliberative dialog skal være konstruktiv og foregå indenfor de demokratiske institutioner. Ellers vinder den der råber højest.

Udgivet i Danish | Tagget , | Kommentarer lukket til Udemokratisk aktivisme

Tadzio

Visconti’s 1971 film Death in Venice is arguable the movie that has meant most to me. It opened up my world to Gustav Mahler and Thomas Mann. In the mid-eighties, Death in Venice ran as a weekend midnight feature in Delta Bio, an art cinema in the Copenhagen, and I must have seen it there at least a dozen times.

Frequently, I have thought about what happened to Björn Andrésen, the beautiful, androgynous adolescent who plays the role of Tadzio, with whom the film’s older protagonist Gustav von Aschenbach (played by Dirk Bogarde) becomes obsessed. After this appearance, he seemed, at least to me, to have had no career as an actor or artist.

So I was quite curious to watch The Most Beautiful Boy in the World, a 2021 documentary film about Björn Andrésen and the effects of fame thrust upon him when he appeared in Death in Venice. The documentary is shown at the 2021 edition of CPH:DOX.

I was disappointed. Despite doing some quasi modelling due to his iconic looks he does seem to have had much talent to bring him onwards to other important film roles. He was lucky to be chosen for the role in Death in Venice only because of his looks. Importantly, the film argues that he actually was very unlucky that this happened to him as it has affected the rest of his life in an unfortunate way.

The film have some very interesting footings from the recording of the Death in Venice movie and the time after this. But you should not watch it, if your primary reason for doing so would be the learn more about Björn Andrésen as Tadzio. There is little there about Björn Andrésen performance as Tadzio and his relation to Visconti. Obviously, the premise is that the role as Tadzio was a life changer for him, and it must have been. But through the film, Björn Andrésen rarely talks about this himself.

More the film seems to be about a man with an unhappy childhood. His mother committed suicide and his grandmother was very domineering. He never had a career within music, as he wanted, maybe because he did not have the talent or stamina to get one. He drifted into misuse, and in the film we meet him at a time where he is pretty miserable.

Björn Andrésen comes about as a good and sympathetic person who have had a tough life. But maybe this has very little to do with the Death in Venice, or maybe it has? The The Most Beautiful Boy in the World does not really answer the question.

Udgivet i English | Tagget | Kommentarer lukket til Tadzio

Feje blade sammen op mod vinden

Dette er en sørgmunter bog. Hesselholdt beskriver den del af ens livsforløb, hvor man ser afgørende mere tilbage på sit liv end man ser frem. Man er måske ikke blevet helt affældig. Man er ikke døden nær. Så man kan fortsat kigge frem med et lyst og muntert udtryk. Men samtidig så er det tydeligt, at det hele kun går i en retning. Derfor er der også noget uundgåeligt trist eller sørgeligt over det hele. Denne sindstilstand af melankoli præger dialogen mellem de gamle venner, der taler med sig selv og med hinanden i Feje blade sammen op mod vinden. Deres resignation er på sin egen måde stadig håbefuld.

Det kunne være en bedrøvelig oplevelse af læse denne bog om livets tidlige efterår, men jeg kom faktisk i godt humør. Glæden udspringer også fra nydelsen af Hesselholdts formfuldendte sprog.

Bogen har mange situationsbeskrivelser, der giver plads til genkendelig eftertanke. Bogens hovedperson, Camilla, kigger sin afdøde mors breve og andre efterladenskaber i gennem. Hun konstaterer, at alle disse fortidige liv, der fylder så meget i vores erindring, de er reelt forsvundet, de har nærmest ingen spor sat i den ydre verden. “Disse fortidige livs lykkelige og ulykkelige et øjeblikke er nu opbevaret i hengemte breve og støvede billeder, læst og set af nærmest ingen”. De er, som Camilla undervejs læser i en roman af den franske forfatter Annie Ernaux, “oplevet for ingenting”. Deres energi og forhåbninger og indsamling af af viden var bare, som at feje blade sammen i vinden. Ja, sådan er vilkårene

Udgivet i Danish | Tagget | Kommentarer lukket til Feje blade sammen op mod vinden

EU Kommissionen offentliggør meget forventet ny regelbog om kunstig intelligens.

Den nye pakke om kunstig intelligens (AI) omfatter (1) forslag til en forordning om en europæisk tilgang til kunstig intelligens, (2) opdateret koordineret plan med medlemsstaterne og (3) forslag til en forordning om maskinprodukter.

Dette første sæt regler om AI nogensinde følger af de AI retningslinjer, der blev offentliggjort af en “high-level” ekspertgruppe i 2019, og af Kommissionens hvidbog om AI der blev offentliggjort i 2020.

Kommissionens ambition er at gøre EU til en global leder inden for udvikling af sikker og pålidelig AI. Ved lanceringen af ​​pakken i Bruxelles den 21. april erklærede Europa-Kommissionens administrerende næstformand, Margrethe Vestager, at et ”økosystem baseret på tillid går hånd i hånd med et økosystem baseret på ekspertise”. Forslaget sigter på den ene side at opbygge tillid til AI-systemer for at afbøde tilknyttede risici og på den anden side at øge investering og innovation i den videre udvikling af AI.

Med disse mål i tankerne har Kommissionen valgt, hvad den betragter som en proportional og risikobaseret tilgang, baseret på følgende nøgleformodning: “jo højere risiko, jo strengere regler”. Formålet med forordningen er så ikke AI i sig selv, men hvordan AI bruges.

På dette grundlag er AI-anvendelser klassificeret i fire forskellige kategorier (minimale risici, begrænsede risici, høje risici og uacceptable risici). AI-systemer, der anses for at være “høj risiko”, er et centralt fokus i den foreslåede forordning og vil være underlagt et sæt af fem specifikke forpligtelser. Fjernbiometriske identifikationssystemer falder for eksempel inden for kategorien “højrisiko”. Kommissionen identificerede også “uacceptable” AI-systemer, som den foreslår at forbyde, da de anses for at være i strid med EU’s grundlæggende rettigheder.

Med dette forslag har Kommissionen understreget, at udviklingen af ​​europæisk kunstig intelligens bør forankres i EU’s grundlæggende værdier eller, med ordene fra Margrethe Vestager, i “hvad Europa er og hvad det står for”.

Samtidig sigter Kommissionen mod at udstyre virksomheder med et sæt regler, der skal følges, når det gælder design og udvikling af nye AI-systemer. Som EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, kommenterede: “hvis du vil lave AI nu, kom til Europa. Du ved, hvordan du gør det ”.

Næste trin er, at Europa-Kommissionens lovgivningsmæssige pakke om AI nu skal godkendes af både Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i Det Europæiske Råd, hvilket vil tage mindst 18 måneder. Denne offentliggørelse af forslagene markerer derfor starten på, hvad der forventes at være en intens forhandling på EU-niveau. I løbet af de næste måneder vil der også være muligheder for branchens interessenter til at bidrage til beslutningsprocessen.

Udgivet i Danish, IT-law | Tagget , , , | Kommentarer lukket til EU Kommissionen offentliggør meget forventet ny regelbog om kunstig intelligens.

“Øjet i det høje”

Tilbage i 1970 sang Trille om “Øjet i det høje”, der holder øje med menneskene nede på jorden. Øjet i Trilles sang var guds, der passede på hendes dyd. Om gud stadig holder øje med os skal være usagt. I dag er vi dog mere bekymrede over overvågning foretaget af stat og Big Tech.

Det lyder måske enkelt: Overvågning har fanden skabt, og det er fanden der benytter sig heraf. Derfor skal vi for gud skyld begrænse den, hvis ikke holdet den helt fra livet.

Men så enkelt er det ikke: Overvågning foretages ofte med de bedste hensigter. Staten vil beskytte os, ligesom vores mødre ville det, da vi var små. Big mother, eller under den nuværende regering nærmere Big sister, vil også det bedste. Hun vil give os tryghed.

Uanset om vi tror på de gode intentioner eller ej, så er overvågning kommet for at blive. Vi bliver som borgere og forbrugere stadigt mere og mere kigget efter i sømmene af staten og af private virksomhed.

Jeg er faktisk fortaler for mere overvågning, hvor kættersk den end lyder. Mere overvågninger kan løse en del af af de udfordringer vores moderne verden er stillet overfor. For eksempel vider en artikel i The Economist fra april 2021 “Eye in the Sky”, hvorfor overvågning af offentlige steder via droner kan nedbringe og opklare alvorlige forbrydelser. Jeg er overbevist om, at fordelene ved den slags overvågning klart overstiger ulemperne.

Men min accept af øget overvågning forudsætter en modsvarende undervågning af magthaverne. Vi, borgere, skal have fuld indsigt i, hvorledes staten administrerer sine beføjelser. Forfatteren David Brin taler om behovet for gensidigt gennemsigtighed (“reciprocal transparency”). Vi skal have stærke judicielle og administrative midler, der gør os i stand til at håndhæve vores rettigheder. Big sister skal kunne stilles til ansvar.

I stedet for at føre forgæves kampe mod øget overvågning, som er tabte på forhånd, skulle vi lægge alle kræfter i at få vedtaget lovbestemmelser i forbindelse med alle overvågningstiltag, der sikrer effektiv gensidighed.

Udgivet i Danish | Tagget , , , , | Kommentarer lukket til “Øjet i det høje”

Snyd med corona passet

TV2 News interviem skærmbillede

Den 8. april 2021 blev jeg interviewet live på TV2 News hjemme fra Admiral Gjeddes Gaard om konsekvenserne af at ændre den PDF fil med et corona pas, som danskerne i en overgangsperiode kan download fra sundhed.dk til brug for adgang til forskellige steder, når nu landet begynder at lukke op igen for forskellige aktiviteter. DR havde samme dag rapporteret, at et web-site muliggjorde redigering af ens corona pas, således man kunne udskifte “positiv” til “negativ” status og ændre på udstedelsesdato.

Interviewet var ultrakort, og jeg understregede blot, at hvis man bevidst ændrede i sit corona pas for at snyde sig til adgang til f.eks. en frisør, ville der være tale om dokumentfalsk. Strafferammen for denne forbrydelse under corona tiden var fordoblet fra maksimum 2 til maksimum 4 år.

Jeg redegjorde også for, at hvis man havde brugt sit cpr.nr. på en sådan “snyde-hjemmeside”, så risikerede man, at det blev misbrugt. Dog ville man ikke hæfte for misbruget, således normalt ikke er tilfældet, når nogen misbruger ens identitet.

Udgivet i Danish | Tagget | Kommentarer lukket til Snyd med corona passet