Tadzio

Visconti’s 1971 film Death in Venice is arguable the movie that has meant most to me. It opened up my world to Gustav Mahler and Thomas Mann. In the mid-eighties, Death in Venice ran as a weekend midnight feature in Delta Bio, an art cinema in the Copenhagen, and I must have seen it there at least a dozen times.

Frequently, I have thought about what happened to Björn Andrésen, the beautiful, androgynous adolescent who plays the role of Tadzio, with whom the film’s older protagonist Gustav von Aschenbach (played by Dirk Bogarde) becomes obsessed. After this appearance, he seemed, at least to me, to have had no career as an actor or artist.

So I was quite curious to watch The Most Beautiful Boy in the World, a 2021 documentary film about Björn Andrésen and the effects of fame thrust upon him when he appeared in Death in Venice. The documentary is shown at the 2021 edition of CPH:DOX.

I was disappointed. Despite doing some quasi modelling due to his iconic looks he does seem to have had much talent to bring him onwards to other important film roles. He was lucky to be chosen for the role in Death in Venice only because of his looks. Importantly, the film argues that he actually was very unlucky that this happened to him as it has affected the rest of his life in an unfortunate way.

The film have some very interesting footings from the recording of the Death in Venice movie and the time after this. But you should not watch it, if your primary reason for doing so would be the learn more about Björn Andrésen as Tadzio. There is little there about Björn Andrésen performance as Tadzio and his relation to Visconti. Obviously, the premise is that the role as Tadzio was a life changer for him, and it must have been. But through the film, Björn Andrésen rarely talks about this himself.

More the film seems to be about a man with an unhappy childhood. His mother committed suicide and his grandmother was very domineering. He never had a career within music, as he wanted, maybe because he did not have the talent or stamina to get one. He drifted into misuse, and in the film we meet him at a time where he is pretty miserable.

Björn Andrésen comes about as a good and sympathetic person who have had a tough life. But maybe this has very little to do with the Death in Venice, or maybe it has? The The Most Beautiful Boy in the World does not really answer the question.

Udgivet i English | Tagget | Skriv en kommentar

Feje blade sammen op mod vinden

Dette er en sørgmunter bog. Hesselholdt beskriver den del af ens livsforløb, hvor man ser afgørende mere tilbage på sit liv end man ser frem. Man er måske ikke blevet helt affældig. Man er ikke døden nær. Så man kan fortsat kigge frem med et lyst og muntert udtryk. Men samtidig så er det tydeligt, at det hele kun går i en retning. Derfor er der også noget uundgåeligt trist eller sørgeligt over det hele. Denne sindstilstand af melankoli præger dialogen mellem de gamle venner, der taler med sig selv og med hinanden i Feje blade sammen op mod vinden. Deres resignation er på sin egen måde stadig håbefuld.

Det kunne være en bedrøvelig oplevelse af læse denne bog om livets tidlige efterår, men jeg kom faktisk i godt humør. Glæden udspringer også fra nydelsen af Hesselholdts formfuldendte sprog.

Bogen har mange situationsbeskrivelser, der giver plads til genkendelig eftertanke. Bogens hovedperson, Camilla, kigger sin afdøde mors breve og andre efterladenskaber i gennem. Hun konstaterer, at alle disse fortidige liv, der fylder så meget i vores erindring, de er reelt forsvundet, de har nærmest ingen spor sat i den ydre verden. “Disse fortidige livs lykkelige og ulykkelige et øjeblikke er nu opbevaret i hengemte breve og støvede billeder, læst og set af nærmest ingen”. De er, som Camilla undervejs læser i en roman af den franske forfatter Annie Ernaux, “oplevet for ingenting”. Deres energi og forhåbninger og indsamling af af viden var bare, som at feje blade sammen i vinden. Ja, sådan er vilkårene

Udgivet i Danish | Tagget | Skriv en kommentar

EU Kommissionen offentliggør meget forventet ny regelbog om kunstig intelligens.

Den nye pakke om kunstig intelligens (AI) omfatter (1) forslag til en forordning om en europæisk tilgang til kunstig intelligens, (2) opdateret koordineret plan med medlemsstaterne og (3) forslag til en forordning om maskinprodukter.

Dette første sæt regler om AI nogensinde følger af de AI retningslinjer, der blev offentliggjort af en “high-level” ekspertgruppe i 2019, og af Kommissionens hvidbog om AI der blev offentliggjort i 2020.

Kommissionens ambition er at gøre EU til en global leder inden for udvikling af sikker og pålidelig AI. Ved lanceringen af ​​pakken i Bruxelles den 21. april erklærede Europa-Kommissionens administrerende næstformand, Margrethe Vestager, at et ”økosystem baseret på tillid går hånd i hånd med et økosystem baseret på ekspertise”. Forslaget sigter på den ene side at opbygge tillid til AI-systemer for at afbøde tilknyttede risici og på den anden side at øge investering og innovation i den videre udvikling af AI.

Med disse mål i tankerne har Kommissionen valgt, hvad den betragter som en proportional og risikobaseret tilgang, baseret på følgende nøgleformodning: “jo højere risiko, jo strengere regler”. Formålet med forordningen er så ikke AI i sig selv, men hvordan AI bruges.

På dette grundlag er AI-anvendelser klassificeret i fire forskellige kategorier (minimale risici, begrænsede risici, høje risici og uacceptable risici). AI-systemer, der anses for at være “høj risiko”, er et centralt fokus i den foreslåede forordning og vil være underlagt et sæt af fem specifikke forpligtelser. Fjernbiometriske identifikationssystemer falder for eksempel inden for kategorien “højrisiko”. Kommissionen identificerede også “uacceptable” AI-systemer, som den foreslår at forbyde, da de anses for at være i strid med EU’s grundlæggende rettigheder.

Med dette forslag har Kommissionen understreget, at udviklingen af ​​europæisk kunstig intelligens bør forankres i EU’s grundlæggende værdier eller, med ordene fra Margrethe Vestager, i “hvad Europa er og hvad det står for”.

Samtidig sigter Kommissionen mod at udstyre virksomheder med et sæt regler, der skal følges, når det gælder design og udvikling af nye AI-systemer. Som EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, kommenterede: “hvis du vil lave AI nu, kom til Europa. Du ved, hvordan du gør det ”.

Næste trin er, at Europa-Kommissionens lovgivningsmæssige pakke om AI nu skal godkendes af både Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i Det Europæiske Råd, hvilket vil tage mindst 18 måneder. Denne offentliggørelse af forslagene markerer derfor starten på, hvad der forventes at være en intens forhandling på EU-niveau. I løbet af de næste måneder vil der også være muligheder for branchens interessenter til at bidrage til beslutningsprocessen.

Udgivet i Danish, IT-law | Tagget , , , | Skriv en kommentar

“Øjet i det høje”

Tilbage i 1970 sang Trille om “Øjet i det høje”, der holder øje med menneskene nede på jorden. Øjet i Trilles sang var guds, der passede på hendes dyd. Om gud stadig holder øje med os skal være usagt. I dag er vi dog mere bekymrede over overvågning foretaget af stat og Big Tech.

Det lyder måske enkelt: Overvågning har fanden skabt, og det er fanden der benytter sig heraf. Derfor skal vi for gud skyld begrænse den, hvis ikke holdet den helt fra livet.

Men så enkelt er det ikke: Overvågning foretages ofte med de bedste hensigter. Staten vil beskytte os, ligesom vores mødre ville det, da vi var små. Big mother, eller under den nuværende regering nærmere Big sister, vil også det bedste. Hun vil give os tryghed.

Uanset om vi tror på de gode intentioner eller ej, så er overvågning kommet for at blive. Vi bliver som borgere og forbrugere stadigt mere og mere kigget efter i sømmene af staten og af private virksomhed.

Jeg er faktisk fortaler for mere overvågning, hvor kættersk den end lyder. Mere overvågninger kan løse en del af af de udfordringer vores moderne verden er stillet overfor. For eksempel vider en artikel i The Economist fra april 2021 “Eye in the Sky”, hvorfor overvågning af offentlige steder via droner kan nedbringe og opklare alvorlige forbrydelser. Jeg er overbevist om, at fordelene ved den slags overvågning klart overstiger ulemperne.

Men min accept af øget overvågning forudsætter en modsvarende undervågning af magthaverne. Vi, borgere, skal have fuld indsigt i, hvorledes staten administrerer sine beføjelser. Forfatteren David Brin taler om behovet for gensidigt gennemsigtighed (“reciprocal transparency”). Vi skal have stærke judicielle og administrative midler, der gør os i stand til at håndhæve vores rettigheder. Big sister skal kunne stilles til ansvar.

I stedet for at føre forgæves kampe mod øget overvågning, som er tabte på forhånd, skulle vi lægge alle kræfter i at få vedtaget lovbestemmelser i forbindelse med alle overvågningstiltag, der sikrer effektiv gensidighed.

Udgivet i Danish | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Snyd med corona passet

TV2 News interviem skærmbillede

Den 8. april 2021 blev jeg interviewet live på TV2 News hjemme fra Admiral Gjeddes Gaard om konsekvenserne af at ændre den PDF fil med et corona pas, som danskerne i en overgangsperiode kan download fra sundhed.dk til brug for adgang til forskellige steder, når nu landet begynder at lukke op igen for forskellige aktiviteter. DR havde samme dag rapporteret, at et web-site muliggjorde redigering af ens corona pas, således man kunne udskifte “positiv” til “negativ” status og ændre på udstedelsesdato.

Interviewet var ultrakort, og jeg understregede blot, at hvis man bevidst ændrede i sit corona pas for at snyde sig til adgang til f.eks. en frisør, ville der være tale om dokumentfalsk. Strafferammen for denne forbrydelse under corona tiden var fordoblet fra maksimum 2 til maksimum 4 år.

Jeg redegjorde også for, at hvis man havde brugt sit cpr.nr. på en sådan “snyde-hjemmeside”, så risikerede man, at det blev misbrugt. Dog ville man ikke hæfte for misbruget, således normalt ikke er tilfældet, når nogen misbruger ens identitet.

Udgivet i Danish | Tagget | Kommentarer lukket til Snyd med corona passet

“Der skal gives et tydeligt samtykke”

Jeg blev interviewet 7. april 2021 interviewet til en artikel på TV2s nyhedsside i anledning af, at der var opstået tvivl om, hvorvidt Socialdemokratiet måtte vise et billede fra et klasselokale på en dansk skole, hvor statsminister Mette Frederiksen var på besøg, når nu man på billedet kunne identificere de mindreårige skoleelever, der var til stede i klassen.

Spørgsmålet vedrørte overholdelse af Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og var egentlig ikke særlig kompliceret. Det handlede først og fremmest over, om den dreng, hvis far klagede over, at billedet var bragt, havde givet et gyldigt samtykke til at billedet, hvor drengen i øvrigt gav statsministeren “fuck-fingeren”, blev brugt på Socialdemokratiets Facebook side.

Her er citaterne:

Spørger man it-advokaten i Bird & Bird Martin von Haller Grønbæk er der tale om overtrædelse af persondatalovgivningen, hvis der ikke er blevet givet et tydeligt samtykke.

Han vil ikke forholde sig til den konkrete sag, men siger, at et samtykke både kan gives mundtligt eller skriftligt, så længe det er blevet tydeligt skitseret, hvad samtykket skal bruges til, og at det er blevet givet på forhånd.

I virkeligheden er sagen ikke så svær. Det er en sag, der handler om, at man tager nogle billeder, hvor der er genkendelig personer på. Det må man ikke gøre, med mindre man har en hjemmel til det, siger it-advokaten til TV 2.

Martin von Haller Grønbæk fortæller yderligere, at der er forskel på, om man giver sit samtykke til brug ved pressen, markedsføring eller politisk kommunikation.

It-advokat Martin von Haller Grønbæk fortæller, at sagen nu vil blive behandlet i Datatilsynet, hvor den anden part – i det her tilfælde Socialdemokratiet – vil få mulighed for at fremføre deres argumenter.

Hvis det viser sig, at Nick Larsens familie får medhold i deres klage, tror Martin von Haller Grønbæk ikke, at den vil ende ud i en bøde.

Det vil formentlig blot resultere i en kritik af den anklagede part, siger han.

Udgivet i Danish | Tagget | Kommentarer lukket til “Der skal gives et tydeligt samtykke”

De­bat: Cor­ona­kri­sen gi­ver mu­lig­hed for min­dre uli­ge for­de­ling af frem­ti­di­ge tech startup suc­ces­ser

OPINION Af Martin von Haller Grønbæk, it-advokat, partner, Bird & Bird, bestyrelsesmedlem, TechBBQ og #CPHFTW

Uligheden i vores samfund er hele tiden til diskussion. Emnet er ikke blevet mindre aktuelt under covid-19 krisen. Alle kriser går hårdest ud over de svageste. Sådan er denne krise også. Udsatte grupper af personer er mindst modstandsdygtige overfor smitten og dens effekter. Deres økonomiske tab mærkes også hårdere end hos andre grupper.

Startups er svagt bemidlede

Covid-19 krisen rammer også de små virksomheder hårdere end de større. Deres kapitalberedskab er dårligere. Blandt de hårdest ramte er enkeltmandsvirksomheder, freelancere og dem vi kalder startups. Sidstnævnte er unge virksomheder, der ved at udvikle ny teknologi og løsninger håber at vokse sig store i løbet af relativ kort tid.

Startups er nærmest per definition svagt bemidlede. De har sjældent penge på bankbogen til at modstå en nedlukning af samfundet. Og de er som nye virksomheder uden flere års regnskabstal dårligst stillede i forhold til at kunne modtage hjælp fra staten.

Den ulighed, som bl.a. den franske økonom Thomas Piketty taler om, består i ulige fordeling af formue og lønindkomster mellem rige og fattige. Man kan diskutere, om uligheden er steget så meget, som Pikettys tal fortæller os.

Man kan i høj grad også argumentere for, at ulighedsdebatten nærmest er uden relevans i det danske samfund. Denne diskussion hører til i en anden sammenhæng. Men det burde være klart, at en stor del af befolkningen i Danmark og i andre lande ikke får del i den enorme værditilvækst, der følger med at investere i de få små tech startups, der ender med at blive verdensucceser.

Slå to fluer med et smæk

En sådan succeshistorie er den danske softwarevirksomhed Zendesk, der etableredes i Danmark i en loftlejlighed på Studiestræde i Københavns indre by. Zendesk vej gå over børsintroduktion på New York Stock Exchange til en børsværdi i dag på over 60 mia. danske kroner.

Muligheden for det store investeringsafkast, der følger med at få en tidlig ejerandel i sådanne investeringer, er kun tilstede for en lille priviligeret gruppe. Lønmodtagere kan i dag få del i værditilvæksten i større allerede børsnoterede virksomheder gennem deres pensionsopsparing.

Deres pensionskasser investorer dog sjældent i disse tidlige startups. Hvis dette sker, så er det på et senere tidspunkt, hvor virksomhederne har nået en vis modenhed. Med den lavere risiko følger så også mindre afkast.

Mulighederne for de helt exceptionelle multipler på investeringen er ikke længere tilstede. Hvis du vil investere på et meget tidligt tidspunkt skal du ofte tilhøre en lille sluttet kreds af relativt velbeslåede investorer med et godt netværk. Disse investorer har tæt på gudestatus og kaldes derfor for business angels.

Men hvad er virksomhedens værdi nu under en livstruende krise? Det er meget ømfindtligt at forhandle om. Med HATCH kommer man helt uden om at svare på dette umulige spørgsmål

Måske kan covid-19 bidrage til mindre ulighed i fordelingen af den velstand, der ofte følger med investeringer i tech startups. Og måske kan vi slå to fluer med et smæk. Kan disse startups egne chancer for overlevelse og succes forbedres samtidigt med, at grupper, der normalt ikke får en del af de successfulde exits, får en andel heraf. Kan krisen muliggøre en lille smule bredere ejerskab til tech startups, end vi normalt kender? Samtidigt med at startups for tilført mere likviditet til at komme ud på den anden side af krisen?

Økonomisk demokrati 2.0

Man kan måske ligefrem drømme om en form for øget demokratisering af tech økonomien. Vi kunne kalde det betaversionen af ØD 2.0.

Hvem skulle de nye medejere af vores tech startups være? Det kunne være alle de grupper i vores samfund, der sparer op til pension eller til andre formål, men som alene har adgang hertil gennem traditionelle finansielle produkter, hvis afkast er middelmådige og altid påføres uforholdsmæssige administrationsomkostninger.

På den lidt længere bane kunne flere investeringer i tech startups ske indirekte gennem investeringsforeninger, der deltog sammen med business angels på et meget tidligt tidspunkt. Her kunne hentes inspiration fra Vækstfondens (VF) investeringsstrategi. VF investerer i høj grad sammen med andre professionelle investorer. Man kunne også forestille sig, at flere lidt mere modne startups tog imod ekstern investering ved at blive børsnoterede på særlige børser som f.eks. First North i Norden.

Men dette hjælper ikke ret meget lige nu under covid-19 krisen. Her er der brug for tilførsel af likviditet til pressede startups hellerede i dag end i morgen.

Mange bække små gør en stor å

På den korte bane skulle investorerne findes i de grupper, som allerede har en relation til virksomhederne. Hvornår kunne man så forestille sig disse investeringer finde sted?

Lige nu handler det om de grupper, der har en tæt relation til den pågældende startup. Dette vil typisk være ansatte og freelancere, leverandører og partnere. Disse grupper har ofte et pengekrav mod virksomheden, som i sagens natur ligger beslag på dens likviditet. Hvis medarbejdere ville udskyde deres lønbetaling i en periode, eller måske ligefrem ville gå ned i løn i en periode, hvis levandører ville forlænge kreditter eller nedskrive gælden, kan dette betyde overlevelse, indtil krisen er overstået.

Dette kunne kombineres med flere medarbejderes, venners, families og deres netværks indbetaling af mindre beløb i kontanter. Som sagt: mange bække små gør en stor å. Investeringerne ville være for direkte andele i tech startups.

Medarbejdere og andre vil ikke eje deres andele gennem fordyrende mellemled. Men der ville selvfølgelig også være væsentlige risici. Derfor bør man i første omfang kun investere i virksomheder, som man har en særlig relation til, hvor man kender til dets ledelse og tjenester, virksomhedens seriøsitet og historik, og hvor investorerne har andre fælles interesser i successen end blot afkastet.

Man skal kunne leve med at tabe

De nye medejere vil være uerfarne. Derfor bør de ikke investere beløb, som de ikke kan leve med at tabe. Både for den enkelte og samlet som en gruppe. Risikoen for at tabe alle de investerede penge er jo meget højere ved en så tidlig investering end ved at købe statsobligationer. Det potentielt større afkast skal selvfølgelig ses i dette lys.

Derfor ville det være allerbedst, hvis grupper af startups gik sammen og tilbød deres ejerskab i flere virksomheden. Mere diversificeret investering nedsætter den samlede risiko. Når man vurderer risikoen, skal det opvejes mod alternative. Under Covid-19 krisen kan dette være virksomhedens konkurs, og så mister man måske allerede der sine penge i form af betaling af leverede vare eller fremtidige lønbetalinger.

Stifteren af en startup overvejer altid nøje, om det giver mening at få medejere ind i sin virksomhed. Et er, at han skal dele overskud med sine medejere, når overskuddet løbende udbetales, eller hvis virksomheden sælges. Det må hun leve med. Ideen med at tage investorer ind er jo, at det ofte er bedre af have en mindre del af noget større, end omvendt en større del af noget mindre.

En anden væsentlig overvejelse går på, om man vil have nogen til at blande sig i, hvordan man kører sin virksomhed. Denne bekymring kunne imødegås ved, at aftalen med de nye ejere går ud på, at de er sikret den del af overskuddet, som deres ejerandel berettiger dem til. Det får al den beskyttelse af deres finansielle interesse, som lovgivingen og standardaftaler giver dem. Men de får reel ingen indflydelse på strategi og drift. Alle vigtige beslutninger tages af stifteren sammen med de mere traditionelle investorer, som måtte være eller komme.

For høje transaktionsomkostninger

Hvis det er så smart med flere mindre investorer, hvorfor investeres der så ikke allerede på liv og løs? Måske har der tidligere været nok finansiering til rådighed for startups, men det er der ikke længere under covid-19 krisen?

Ofte er den afgørende forhindring for, at ellers fordelagtige aftaler kommer på plads, at der er for høje omkostninger ved at gennemføre dem. Transaktionsomkostninger kan bestå i, at de to parter, her investor og startup, først overhovedet skal finde hinanden, at det tager tid og kræfter at forhandles sig frem til en aftale, og at der skal bruges penge til advokater og andre rådgivere for at få aftalerne nedskrevet og underskrevet. Og så er alle de udfordringer, der kommer med skatteregler og regler om investeringer, idet de sidste regler påses af Finanstilsynet.

I den bedste verden vil transaktionsomkostninger være så lave, at selv små investeringer giver mening. Dette vil fordre, at der ikke skal forhandles om investeringsvilkår. Vilkårene skal være bredt accepterede standarder. Sådan at alle enige om, at man laver disse investeringer, og der er ingen grund til at diskutere enkelte kontraktsbestemmelser. Hvis man ellers kan blive enige om, hvilket beløb, der investeres, så skal der bare skrives under.

Investeringsdokumentet HATCH

Et eksempel på et sådan investeringsdokument, som kunne tænkes anvendes, er det såkaldte HATCH. Dette er forfattet af artiklens forfatter. HATCH er en europæisk version af det mest udbredte amerkanske investeringsdokument for “early stage” investeringer i tech startups. Selvom det er formuleret af advokater, så er det målet, at det skal kunne bruges netop uden at bruge advokater. Kernen i HATCH er, at investorer får ret til at tegne ejerandele på et tidspunkt ud i fremtiden. Tegningskursen derude i fremtiden er så vigtig. Jo lavere kurs des højere afkast, hvis virksomheden sælges til en højere kurs. Tegningskursen sættes normalt på grundlag af virksomhedens værdi, når investeringen finder sted. Så får investor en del af den forøgelse af værdien, der gerne skulle finde sted herefter.

Men hvad er virksomhedens værdi nu under en livstruende krise? Det er meget ømfindtligt at forhandle om. Med HATCH kommer man helt uden om at svare på dette umulige spørgsmål. Investor og startup enes blot om, at værdien sættes med udgangspunkt i den værdi, som en ny professionel investorer kræver ved en ny investeringsrunde på den anden side af krisen.

Her og nu skal de så blot enes om, hvilken rabat investoren skal have i forhold den fremtidige værdisætning. Rabatten udgør investorens kompensation for at påtage sig risikoen ved at komme med pengene i dag under krisen. Stifteren af en startup behøver heller ikke at bekymre sig over, at hun nu får en masse besværlige medejere, der blander sig i alt, og som altid skal høres.

HATCH investeringen giver en ret til at tegne nye ejerandele. Investoren bliver først direkte medejer på et tidspunkt ude i fremtiden. Derfor kan man først blande sig som ejer derude i fremtiden.

Der er mange variationer af sådanne, moderne og innovative måder at strukturere investeringer i tech startups på. HATCH er blot et eksempel, der så også stilles gratis til rådighed på open source vilkår. Fælles for dem alle er, at deres omkostninger er meget lave, og at de i princippet faciliterer, at mindre investeringer kan aftales og gennemføres fra den ene dag til den anden.

Brug for hurtighed under krisen

Der er netop brug for agilitet og hurtighed under krisen. Den største hindring er ikke, om denne nye gruppe investorer kan blive enige med virksomheden om investeringen. Alle har jo en fælles interesse i at sikre virksomhedens overlevelse. Hvis vilkårerne er simple og standardiserede burde det kunne klares via et Zoom opkald.

Den største barriere består nok i at få sikkerhed for, at en investeringsaftale nu ikke er i strid med forskellige lovgivninger. Her handler det først og fremmest om at få sikret, at der ikke opstår en urimelig skattemæssige behandling. Måske kan man forvente, at de offentlige myndigheder, her særligt SKAT, under krisen vil vise sig fra sin fleksible og pragmatikse side og give klare svar, der muliggør denne bevægelse mod mere demokratisering af medejersakb i tech startups. Det burde også være vand på møllen for den nuværende regering.

Heldigvis er der mange gode initiativer i gang, særligt fra Vækstfonden, der har til formål at lette startups veje gennem krisen. Disse tiltag bør dog suppleres og det allerhelst ved at muliggøre mere egenkapitalsfinansiering.

Forskellen mellem liv og død

Hvis en startups likviditet direkte eller indirekte kunne forbedres med nogle hundrede tusinde eller nogle få millioner, ved at dele ejerskabet, kan dette betyde forskellen mellem liv og død. Det kunne også skabe en alliance mellem startups og dets tættere og fjernere stakeholders.

Dette vil være et win-win forhold, hvor alle vinder, hvis virksomheden bliver en succes. Hvis flere fik del i successen kunne samfundets holdning til startups ændres.

Forståelse for generelt bedre rammevikår for tech startups kunne forbedres. Dette kunne samtidig være første skridt på vej mod en bredere implementering af ØD 2.0 i vores samfund. Herved ville den økonomiske ulighed også kunne formindskes.

Kilde Børsen 18. maj 2020 https://borsen.dk/nyheder/opinion/debat-coronakrisen-giver-mulighed-for-mindre-ulige-fordeling-af-fremtidige-tech-startup-successer

Udgivet i Danish | Tagget , , , | Kommentarer lukket til De­bat: Cor­ona­kri­sen gi­ver mu­lig­hed for min­dre uli­ge for­de­ling af frem­ti­di­ge tech startup suc­ces­ser