Feminist literature

I have set out to read a fair amount of old so-called feminist classics and then some of the new literature written by new feminist talents. (I must admit that I have not taken any further position here on whether we are talking about first, second, third or even fourth generation feminists).

My interest is, of course, due to a general curiosity to find out what it is that everyone is talking about. But I must also be honest in saying that I would like to be able to challenge many of the wry younger women you often meet at dinner parties by actually having read – often in opposition to themselves – some of all the books they refer to.

Here, then, are two of the latest books I’ve been reading here in the last two weeks:

Sylvia Plath – The Bell Jar

Cecilie Lind – Girl Beast

Both books are recommended. They are also quick reads :-).

Udgivet i English | Tagget | Skriv en kommentar

Crypto er det nye vilde vesten?

Fabio Panetta (medlem af ECB‘s direktion) holdt 25. april 2022 på Columbia University et indlæg med titlen “For a few cryptos more: the Wild West of crypto finance“. Som det fremgår nedenfor, talte lige ud af posen.

Han indledte sin indlæg med nogle generelle bemærkninger:

“Krypto-evangelisterne lover himlen på jorden og bruger en illusorisk fortælling om stadigt stigende priser på kryptoaktiver til at opretholde interessen og dermed det momentum, der giver næring til kryptoboblen. Men det lader til at være et vildledende bedrag. Satoshi Nakamotos drøm om at skabe troværdige penge er stadig kun det – en drøm. Kryptoaktiver skaber ustabilitet og usikkerhed – det stik modsatte af, hvad de lovede. De skaber et nyt Vildt Vesten.”

Derefter dækkede han følgende fire centrale emner. De vigtigste takeaways var disse:

Politiske spørgsmål:

  • Kryptomarkedet er nu større end markedet for subprime-lån var, da det – med en værdi af 1,3 billioner USD – udløste den globale finanskrise.
  • Kryptoaktiver uden sikkerhedsstillelse kan ikke opfylde deres oprindelige formål, nemlig at lette betalinger. De er ganske enkelt for ustabile til at opfylde pengenes tre funktioner: valutamiddel, værdiopbevaring og regningsenhed.
  • Kryptoaktiver anvendes i vid udstrækning til kriminelle og terroristiske aktiviteter. Det anslås, at de beløb i kryptoaktiver, der udveksles til kriminelle formål, er betydelige og overstiger 24 mia. De kan også anvendes til skatteunddragelse eller til at omgå sanktioner.
  • Kryptoaktiver baseret på proof-of-work (PoW)-blokkæder kan også forårsage enorme mængder forurening og miljøskader.

Risici for den finansielle stabilitet:

  • Kryptoaktiver er spekulative aktiver, der kan forårsage store skader på samfundet. Kryptoaktiver udgør risici for den finansielle stabilitet gennem tre hovedkanaler:
    – For det første kan pres på markederne for kryptoaktiver smitte af på aktører i det bredere finansielle system gennem deres direkte besiddelse af aktiver eller ejerskab af tjenesteudbydere af kryptoteknologier.
  • – For det andet kan et fald i værdien af kryptoaktiver have en indvirkning på investorers formue med afsmittende virkning på det finansielle system.
    – For det tredje kan et tab af tillid til værdien af kryptoaktiver – f.eks. på grund af operationelle fejl, svig, kursmanipulation eller cyberkriminalitet – føre til en kraftig forringelse af investorers tillid.

Regulering af kryptoaktiver:

  • Der er brug for en globalt koordineret reguleringsindsats for at løse problemer som f.eks. brugen af kryptoaktiver i grænseoverskridende ulovlige aktiviteter eller deres miljømæssige fodaftryk.
  • Reguleringen bør afbalancere risici og fordele for ikke at kvæle innovation, der kan stimulere effektiviteten i betalinger og bredere anvendelser af disse teknologier. Her fremførte Fabio Panetta 4 ideer om regulering:
  1. At holde kryptoaktiver til de samme standarder som resten af det finansielle system. Det betyder hurtig gennemførelse af alle regler for at forhindre brugen af kryptoaktiver til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme på grundlag af de standarder, der er fastsat af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF), og en effektiv håndhævelse af dem.
  2. At bringe beskatningen af kryptoaktiver på linje med beskatningen af andre instrumenter og tilstræbe tilpasning på tværs af jurisdiktioner i betragtning af kryptomarkedets globale karakter.
  3. Offentliggørelse og reguleringsrapportering skal styrkes.
  4. Tilsynsmyndighederne bør indføre strenge krav om gennemsigtighed og fastsætte de adfærdsstandarder, som professionelle operatører skal følge, for at beskytte uerfarne detailinvestorer i kryptoaktiver.

Regulering på EU plan:

  • Hurtige forhandlinger mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union samt en grundig håndhævelse fra de kompetente nationale myndigheders side er nødvendige i betragtning af den hurtige vækst på kryptomarkedet.
  • Europas reguleringsforanstaltninger skal gå videre. At fokusere mere på aktiviteter med kryptoaktiver uden sikkerhedsstillelse, der udføres uden tjenesteudbydere.
  • Desuden er der ikke råd til at lade on-chain peer-to-peer-betalinger være uregulerede, da de kan bruges til at omgå enhver regulering. Endelig bør den nye europæiske AML-myndighed, hvis man virkelig ønsker at harmonisere tilsynet betydeligt i alle EU’s medlemsstater, føre tilsyn med de mest risikable udbydere af kryptoaktiver.
  • Man bør fokuserer på en digital euro for at give borgerne mulighed for at bruge statslige penge til at foretage betalinger overalt i euroområdet, samtidig med at vi beskytter dens rolle som et anker for betalings- og monetære systemer.

Tak til min kollega Lluis Girbau Cabanas fra Bird & Bird i Bruxelles for input to dette indlæg

Udgivet i English | Tagget | Kommentarer lukket til Crypto er det nye vilde vesten?

Meaningful work?

Martin von Haller Grønbæk

Not a day goes by with a newspaper article or a conversation in the HR department of an organisation without hearing about “the purpose driven organisation” and how employees demand meaningful work.

As is always the case, these new concepts cover old self-evident facts wrapped in management jargon in powerpoint presentations delivered by external consultants.

As this article in the Economist aptly describes, most empirical studies show that all employees seek some form of meaning at work, as well as in their lives more generally. Surely, there is nothing new in that. What is new here is that consultants have caught the wind of the zeitgeist and now believe that meaning equals “making a difference” or “changing the world for the better”.

However, neither the world nor the people who work in it are that simple. As the Economist states:

The very idea of a purposeful employee conjures up a specific type of person. They crave a meaningful job that changes society for the better. When asked about their personal passion projects, they don’t say “huh?” or “playing Wordle”. They are concerned about their legacy and almost certainly have a weird diet.

Yet this is not the only way to think about purpose-driven employees. New research from Bain, a consultancy, into the attitudes of 20,000 workers across ten countries confirms that people are motivated by different things.

Bain identifies six different archetypes, far too few to reflect the complexity of individuals but a lot better than a single lump of employees. “Pioneers” are the people on a mission to change the world; “artisans” are interested in mastering a specific skill; “operators” derive a sense of meaning from life outside work; “strivers” are more focused on pay and status; “givers” want to do work that directly improves the lives of others; and “explorers” seek out new experiences.

Here, human complexity is even broken down into just six archetypes. After all, there are probably as many types as there are people, and their preferences change over time. Defining a purpose shared by all or even most is as futile as trying to divide people into identities. People are the same only by virtue of the fact that we are all human.

If you want to operate a purpose-driven business, you should go back to good old Milton Friedman, who said that the purpose of a business is to increase profits for its owners (“The Social Responsibility of Business Is To Increase Its Profits“).

Today, however – as always – the reality is that you cannot run a profitable business if you do not have good and motivated employees. And you will only get that if you enable them to find meaning in their work, fulfil their ambitions and pursue their dreams.

The manager can only do this by creating a framework in the workplace for employees’ individual preferences and choices to this effect. This makes sense today, when knowledge workers in particular are in high demand, but it is not a new thing. The solution is therefore not to spend expensive consultancy fees on today’s slogans invented to meet the need to win at bullshit bingo.

Udgivet i English | Kommentarer lukket til Meaningful work?

Meningsfuldt arbejde?

Martin von Haller Grønbæk

Der går ikke en dag med en avisartikel eller en samtale i HR afdelingen uden, at man skal høre om “the purpose driven organisation”, og om hvorledes medarbejdere efterspørger et meningsfuldt arbejde.

Som det altid er, så dækker disse nye begreb over gamle selvfølgeligheder, der pakkes ind i management jargon i powerpoint præsentationer afleverede af eksterne konsulenter.

Som denne artikel i Economist fint beskriver, så viser de fleste empiriske undersøgelser, at alle medarbejdere søger en eller anden form for mening på deres arbejde, så vel som i deres liv mere generelt. Det er da intet nyt i. Det nye er blot, at konsulenterne har vejret den vind, der blæser med tidsånden, og nu mener, at mening er lig med at “gøre en forskel” eller “at ændre verden til det bedre”.

Så enkelt er imidlertid hverken verden eller de mennesker, der arbejder i den. Som Economist anfører:

The very idea of a purposeful employee conjures up a specific type of person. They crave a meaningful job that changes society for the better. When asked about their personal passion projects, they don’t say “huh?” or “playing Wordle”. They are concerned about their legacy and almost certainly have a weird diet.

Yet this is not the only way to think about purpose-driven employees. New research from Bain, a consultancy, into the attitudes of 20,000 workers across ten countries confirms that people are motivated by different things.

Bain identifies six different archetypes, far too few to reflect the complexity of individuals but a lot better than a single lump of employees. “Pioneers” are the people on a mission to change the world; “artisans” are interested in mastering a specific skill; “operators” derive a sense of meaning from life outside work; “strivers” are more focused on pay and status; “givers” want to do work that directly improves the lives of others; and “explorers” seek out new experiences.

Her er den menneskelige kompleksitet endda brudt ned i kun seks arketyper. Der er jo sikkert lige så mange typer som mennesker, og deres præferencer ændres sig over tid. At definere et formål, som alle eller blot de fleste deler, er ligeså formålsløst, som at ville opdele mennesker i identiteter. Mennesker er kun ens i kraft af, at vi alle er mennesker.

Hvis man vil operere med den formålsdrevne virksomhed, bør man vende tilbage til gode gamle Milton Friedman, som jo sagde at formålet med et selskab er at skabe profit til ejerne (“The Social Responsibility of Business Is To Increase Its Profits”).

I dag – som altid – er realiteten imidlertid den, at du ikke kan drive en profitabel forretning, hvis du ikke har gode og motiverede medarbejder. Og det får du kun, hvis du giver dem mulig for at finde mening i deres arbejde, opfylde deres ambitioner og forfølge deres drømme.

Lederen kan kun gøre dette ved på arbejdspladsen at skabe rammerne for medarbejdernes individuelle præferencer og valg i denne forstand. Det giver god mening i dag, hvor der er stor efterspørgsel efter særligt vidensarbejdere, men er jo ikke nyt. Løsningen er derfor ikke at bruge dyre konsulenthonorarer på dagens slogans opfundet til at opfylde behovet for at vinde i bullshit bingo.

Udgivet i Danish | Tagget , , | Kommentarer lukket til Meningsfuldt arbejde?

Forslag til ændring af eIDAS-forordningen: Ny horisont for den europæiske elektroniske identifikation

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 3. juni 2021 et forslag til forordning om ændring af eIDAS forordningen (“forslaget”).

De foreslåede ændringer vil styrke det indre marked ved at give borgere, andre personer med bopæl, således om dette er defineret i national lovgivning, og virksomheder mulighed for at identificere sig online på en sikker, praktisk og ensartet måde i hele Unionen.

Den 19. februar 2020 annoncerede Europa-Kommissionen en revision af forordning (EU) nr. 910/2014 (eIDAS forordningen) med henblik på at udvide dens fordele til den private sektor og fremme pålidelige digitale identitetsløsninger for alle europæere. Kort efter viste coronavirus-pandemien og det deraf følgende skift til brug af digitale tjenester, at forordning eIDAS har begrænsninger, som der hurtigst muligt skal tages fat på. Af ovennævnte grunde offentliggjorde Europa-Kommissionen den 3. juni 2021 et forslag til forordning om ændring af eIDAS forordningen (“forslaget”).

Den foreslåede ændring har til formål at indføre en mere harmoniseret tilgang til digital identifikation. For at undgå fragmentering og hindringer på grund af forskellige standarder har Kommissionen samtidig med forslaget vedtaget en henstilling, der skal fastlægge en proces til støtte for en fælles tilgang, der gør det muligt for medlemsstaterne og andre relevante interessenter fra den offentlige og private sektor at undgå at bringe gennemførelsen af den europæiske ramme for digital identitetsløsninger i fare.

  1. Hvad er nyt i forslaget?

a. Europæisk digital identitetstegnebog

Forslaget indfører den “europæiske digitale ID-tegnebog”, som skal være et produkt og en tjeneste, der bl.a. giver brugerne mulighed for at lagre identitetsdata, legitimationsoplysninger og attributter knyttet til deres identitet, for at:

  • give dem til relevante parter på anmodning og bruge dem til autentificering, online og offline, for en tjeneste, og
  • underskrive via kvalificerede elektroniske signaturer.

I henhold til eIDAS forordningen forstås ved “kvalificeret elektronisk signatur” en avanceret elektronisk signatur, der er oprettet af en kvalificeret enhed til oprettelse af elektroniske signaturer, og som er baseret på et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer (art. 3, nr. 12).

Offline brug vil være vigtig i mange sektorer, herunder i sundhedssektoren, hvor tjenester ofte leveres ved personlig interaktion. Brugen af de europæiske digitale ID-tegnebøger bør være gratis for alle og være tilgængelig for handicappede.

Den europæiske digitale ID-tegnebog bør udstedes af en medlemsstat (eller under dens mandat) eller uafhængigt, men anerkendt af en medlemsstat. Medlemsstaterne bør tilvejebringe valideringsmekanismer for de europæiske digitale ID-tegnebøger:

  • for at sikre, at deres autenticitet og gyldighed kan verificeres,
  • for at give relevante parter mulighed for at verificere, at attesteringer af attributter (f.eks. kørekort, eksamensbeviser, bankkonti) er gyldige, og
  • for at give relevante parter og kvalificerede tillidstjenesteudbydere mulighed for at verificere autenticiteten og gyldigheden af tildelte personidentifikationsdata.

b. Elektroniske identifikationsordninger

For at gøre flere elektroniske identifikationsmidler tilgængelige for grænseoverskridende brug bør medlemsstaterne anmelde mindst én “elektronisk identifikationsordning”, der omfatter mindst ét identifikationsmiddel.

Ved “elektronisk identifikationsordning” forstås et system til elektronisk identifikation, hvorunder der udstedes elektroniske identifikationsmidler til

  • fysiske eller juridiske personer eller
  • fysiske personer, der repræsenterer juridiske personer.

c. Unik identifikation

For at sikre unik identifikation bør medlemsstaterne medtage

  • et minimumssæt af personidentifikationsdata, der er nødvendige for at repræsentere en fysisk eller juridisk person entydigt og vedvarende, og
  • en unik og vedvarende identifikator i overensstemmelse med EU-retten til at identificere brugeren på dennes anmodning i de tilfælde, hvor identifikation af brugeren er påkrævet i henhold til lovgivningen.

Dette er vigtigt i tilfælde, hvor identifikation er påkrævet i henhold til lovgivningen, f.eks. på sundhedsområdet, finansområdet for at opfylde forpligtelser til bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller til retslig brug.

d. Grænseoverskridende tillid til europæiske digitale ID-tegnebøger

Når elektronisk identifikation ved hjælp af et elektronisk identifikationsmiddel betyder, at en autentifikation er påkrævet i henhold til national lovgivning eller administrativ praksis for at få adgang til en onlinetjeneste, der leveres af et offentligt organ i en medlemsstat, bør det elektroniske identifikationsmiddel, der er udstedt i en anden medlemsstat, anerkendes i den første medlemsstat med henblik på grænseoverskridende autentifikation for den pågældende onlinetjeneste, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

e. Kvalificeret opbevaringstjeneste for kvalificerede elektroniske signaturer og kvalificeret elektronisk arkiveringstjeneste for elektroniske dokumenter

En kvalificeret opbevaringstjeneste for kvalificerede elektroniske signaturer og en kvalificeret elektronisk arkiveringstjeneste for elektroniske dokumenter må kun leveres i overensstemmelse med de standarder, som Kommissionen vedtager, og af en kvalificeret tillidstjenesteudbyder, der anvender procedurer og teknologier, der kan forlænge den kvalificerede elektroniske signaturs troværdighed ud over den teknologiske gyldighedsperiode.

I henhold til forslaget forstås ved “kvalificeret elektronisk arkiveringstjeneste” en tjeneste, der opfylder kravene i art. 45, litra g), i forslaget (art. 1, nr. 48).

f. Elektronisk attestering af attributter

De nuværende eIDAS-rammer omfatter ikke levering af elektroniske attributter, såsom lægeerklæringer eller erhvervsmæssige kvalifikationer, hvilket gør det vanskeligt at sikre en fælleseuropæisk juridisk anerkendelse af sådanne beviser i elektronisk form.

Derfor indføres der med forslaget en elektronisk attestering af attributter. I henhold til forslaget bør en elektronisk attest af attributter ikke nægtes retsvirkning og bevisførelse i retssager alene af den grund, at den er i elektronisk form. Ovennævnte attestering af attributter bør have samme retsvirkning som lovligt udstedte attester i papirform.

g. Nye kvalificerede tillidstjenester

Ud over den kvalificerede elektroniske arkiveringstjeneste for elektroniske dokumenter (som beskrevet ovenfor) indføres der med forslaget andre nye kvalificerede tillidstjenester, nemlig:

  • Fjernstyret kvalificeret signaturgenereringsapparat. Ved “fjernstyret kvalificeret signaturgenereringsapparat” forstås et kvalificeret elektronisk signaturgenereringsapparat, hvor en kvalificeret tillidstjenesteudbyder genererer, administrerer eller duplikerer de elektroniske signaturgenereringsdata på vegne af en underskriver. Forvaltningen af fjernstyret kvalificeret elektronisk signaturgenereringssystem som en kvalificeret tjenesteydelse må kun udføres af en kvalificeret tillidstjenesteudbyder, der opfylder betingelserne i forslaget. I henhold til eIDAS-forordningen forstås ved “kvalificeret enhed til generering af elektroniske signaturer” en enhed til generering af elektroniske signaturer, der opfylder kravene i forordningens bilag II (artikel 3, nr. 23).
  • Elektroniske hovedbøger. En elektronisk hovedbog er en manipulationssikker elektronisk registrering af data, der sikrer autenticitet og integritet af de data, den indeholder, nøjagtighed af dato og klokkeslæt og af deres kronologiske rækkefølge. En elektronisk hovedbog bør ikke nægtes retlig virkning og adgang som bevismateriale i retssager alene med den begrundelse, at den er i elektronisk form, eller at den ikke opfylder kravene til kvalificerede elektroniske hovedbøger. En kvalificeret elektronisk hovedbog bør nyde godt af en formodning om, at de data, den indeholder, er unikke og autentiske, at dato og klokkeslæt er nøjagtige, og at de er ordnet i kronologisk rækkefølge i hovedbogen.

(Dette er indlæg er i vidt omfang en oversættelse af et indlæg forfattet af mine italienske Bird & Bird kollegaer)

Udgivet i English | Tagget | Kommentarer lukket til Forslag til ændring af eIDAS-forordningen: Ny horisont for den europæiske elektroniske identifikation

Forskningsfrihed og identitetspolitik

Skal folketinget blande sig i, hvad der forskes i på universiteterne. Selvfølgelig skal det det. Det gør folketinget jo allerede hele tiden. Spørgsmålet er vel alene, hvorledes indblandingen bør foregå? Artiklen Universitetsverdenen er i oprør over politisk indblanding. Men har Henrik Dahl og Morten Messerschmidt en pointe? i  dennes lørdags Information (Moderne tider, side 7) belyser fint problemstillingen.

På den ene side bør hverken folketing eller lovgiver begrænse friheden til at forske ved at diktere forskningsresultaterne. Det burde være åbenbart. På den anden side, så træffer vi i et demokrati hele tiden beslutninger om, hvilket forskningsfelter vi ønsker at prioritere. Folketinget bestemmer jo, om der skal gives penge til det ene eller andet universitet eller institut med forskellige fokus, alt efter hvad der politiske kan lade sig gøre.

Derfor synes jeg, at det er helt legitimt, hvis der blev truffet en beslutning om at give (flere) penge til, eller omvendt, som det jo hedder i på nudansk, at "defunde" et givent forskningsfelt. Det er meget muligt, at jeg vil være helt uenig i den konkrete beslutning. Men jeg er med på, at sådan virker vores demokrati.

Det synes klart, at den konkrete beslutning fra folketinget har til formål at adressere de udfordringer, som mange mener er opstået med den måde, der forskes på indenfor de såkaldte studies – gender studies, migration studies, cultural studies m.v. Jeg er enig med Stjernfelt her i, at det er et stort problem for forskning, og dermed for vores demokrati, når det i visse forskningsmiljøer slet ikke tillades at udveksle og diskutere åbent forskningsresultater og hele det pågældende forskningsområdes grundpræmisser på grund af en ensretning af holdninger og manglende tolerance for kontroversielle holdninger, f.eks. ved blot at henvise til andres "identitet". Og selvom omfanget af denne ensretning og uvidenskabelige tilgang ikke er kortlagt i Danmark (og i andre steder af den vestlige verden), så er der altid behov for at adressere dette og tage det i opløbet.

Både Stjernfelt og Schanz har gode pointer, når de fremhæver, at det er meget vigtigt, at folketinget ikke selv gør sig skyldig i politisering af forskningen ved at blande sig og udpege konkrete uønskede forskere, og at problemet, der adresseres måske slet ikke er så stort, at det overhovedet fortjener den store opmærksomhed. Heroverfor står så den komplet uvidenskabelige påstand fra Mikkel Bolt om, at hele miseren nok blot skyldes, at nogle gamle hvide mænd er bange for at miste magt. Netop denne bemærkning betyder for mig, at folketinget, der jo repræsentere hele befolkningen, og ikke blot nogle enkelte "identiteter", har været helt berettiget i at bringe problemet på dagsordenen og indskærpe universiteterne deres forpligtelse til at sikre videnskab og slå ned på populistisk aktivisme, der ikke høre til på et universitet men i en politisk organisation. 

Udgivet i Danish | Tagget , | Kommentarer lukket til Forskningsfrihed og identitetspolitik

Udemokratisk aktivisme

Den amerikanske Amerikansk politolog og forfatter, Francis Fukuyama, argumenterer i et essay i Information for, at vestlige, demokratiske landes borgeres tillid til deres politikere er faldende. Borgernes forventninger til politikerne er steget hurtigere end politikernes evne til at levere.

Hans pointe er blandt andet, at øget medborgerinddragelse ikke løser denne tillidskrise. Tværtimod er borgerne mere engagerede i samfundsdebatten en nogensinde. Engagement i form af SoMe anden aktivisme er desværre ofte ikke konstruktiv og ikke befordrende for den deliberative samtale, som vores demokrati er bygget på. Mere af den slags engagement vil tværtimod forringe demokratiet.

Fukuyama henviser til to undersøgelser af beslutningsprocesser i forbindelse med to store infrastrukturprojekter. Dels Stuttgart 21, der handlede om at bygge en højhastighedstogforbindelse med en helt ny endestation i Stuttgart, dels til et projekt om at ombygge en stor del af Torontos havnefront til en såkaldt ’intelligent by’. Begge blev skrinlagte efter voldsomme protester på sociale medier og i form af voldelige demonstrationer.

Det interessante her er ikke, at aktivisme medførte, at borgerne blev hørt, og at de uønskede projekter blev taget af bordet. Nej, det interessante var, at begge infrastrukturprojekter blev vedtaget af demokratisk valgte bystyrer, og at der var en bred opbakning til begge projekter hos den vælgerskare, der med flertal stemte for de politikere, der havde projekterne på deres agenda.

Det udemokratiske element var således ikke vedtagelsen af projekterne. Derimod var beslutningen om at stoppe projekterne udtryk for et udemokratisk pøbelvælde. Dem, der råbte højest og demonstrede mest aktivt vandt. Borgerinddragelse i form for aktivisme er ikke demokratisk men populistisk.

Når tilliden til vores politikere er dalende er det måske ikke, fordi de ikke “er på linje med folket” men fordi de lader sig påvirke for meget af dem, der råber højest på sociale medier og på gaden. Disse repræsenterer ofte et meget lille mindretal. I stedet burde politikerne måske stå ved det mandat, som vælgerne giver dem, og repræsentere dem indtil næste valg.

Herved være naturligvis ikke sagt, at de magthavende politikere ikke skal høre og lade sig påvirke af de holdninger, der kommer til udtryk ved demonstrationer og på twitter. Men den dempkratiske dialog skal ske indenfor de rammer og institutioner, som trods alt har vist at være bedre for vores samfund, end alle andre utopier, som er drømt op og forsøgt gennemført i andre lande ofte ved voldelige revolutioner med katastrofale følger.

I Atlas Magasin #2-2021 skriver Alexander Rich Henningsen, at “uanset hvad politikere og kommentatorer påstår, er Danmark ikke et splittet land. Vi er faktisk eksperter i at flytte konflikter ind i nogle velordnede institutioner, der producerer konsensus på samlebånd.” Han supplere med at citere Lisa Storm Villadsen, professor ved Københavns Universitet, “Det stærke ved kompromiserne, der historisk set er indgået i dansk politik, har netop været evnen til at inkludere og moderere uenigheder. I det store billede har man faktisk lykkedes med at flytte konflikter fra gaden ind i de civiliserede institutio- ner uden at kritikken blev fejet af bordet. De danske konsensusmekanismer har faktisk sikret, at sociale protester er blevet hørt og har fået indflydelse på konkret politik.”

Måske er udfordringen for vores demokrati idag, at politikkerne i for høj grad lader sig påvirke af udenom-parliamentarisme i form af SoMe shitstorme og voldelig aktivisme. #Metoo og klima demonstrationer er udtryk for holdninger, der er vigtige input i den demokratiske debat. Dette input kan ikke undværes. Men den deliberative dialog skal være konstruktiv og foregå indenfor de demokratiske institutioner. Ellers vinder den der råber højest.

Udgivet i Danish | Tagget , | Kommentarer lukket til Udemokratisk aktivisme