Morten har jo ret

Share on LinkedIn
Bookmark this on Delicious
Share on Facebook

Morten Lund, en ener blandt danske it-iværksættere, langer i et blog-indlæg i går ud efter stort set hele den danske venture kapital-branche og dens primære økonomiske back’ere: politikerne og det offentlige system. Det gør han i høj grad med rette. Der er et stort behov for en fundamental nytænkning af, hvorledes det offentlige støtter iværksættere med penge. Den nuværende model er for bureaukratisk. Og pengene er ikke “kloge” nok. Groft sagt er den primært kun sucessfuld i relation til at skaffe arbejde til dem, som skal fordele pengene.

Ligesom Morten i sit indlæg naturligvis dækker sin ryg af ved at tage en hel række forbehold (og sørger for at rygklappe alle de personer, som han ønsker fortsat at være gode venner med), må jeg også lige indledningsvis tage de sædvanlige forbehold. Jeg er ikke venture kapitalist og foregiver således ikke, at jeg kan gøre arbejdet bedre end dem, som kritikken rettes imod i mit (og i Mortens) indlæg. Jeg er advokat, og min rolle i det danske venture kapital økosystem er primært at hjælpe de iværksættere, som gerne skulle modtage finansiering gennem dette økosystem af forskellige typer finansieringskilder i Danmark. Men derigennem har jeg erfaring med danske venture kapitalister.

Også i starten af en kritik af den danske venture kapital branche bør det understreges, at kritikpunkterne bestemt ikke synes alene at være et isoleret dansk problem. Det at skabe et godt venture kapital økosystem er bestemt ikke let, og det ser ud til, at det kun er visse steder på jorden, at det er lykkedes.

Så den kritik, der efter min opfattelse med rette kan rejses, mod den danske venture kapital branche, kunne lige så vel rettes mod venture kapital miljøer i andre lande og stater, om det så er i Østrig (jeg har ingen kendskab til det østrigske venture kapital miljø) eller i Minnesota (jeg har heller ikke nogen kendskab til investe-ringsmulighederne i Minnesota).

Det er også muligt, at dansk venture kapital klarer sig udmærket på andre områder end i forbindelse med investering i it-virksomheder og web start-ups. Da jeg ingen ide har om disse andre områder, går min kritik går på det område, som jeg beskæftiger mig med og som jeg har beskæftiget mig med de sidste 10-15 år, altså it og web start-ups.

Som Morten påpeger, så synes det ganske uproduktivt – for nu at sige det mildt – at staten og store danske institutionelle investorer poster en masse penge ind i det traditionelle venture kapital miljø i Danmark, når det er meget svært at få øje på, hvilke succeser dette miljø har bidraget til. Det er muligt, at DVCA kan fremvise konsulentrapporter og lignende, der viser, hvor succesfulde deres medlemmer har været. Men for os andre er det svært at få øje på de succesfulde exits indenfor IT-startups, som skulle være en følge af det offentliges kanalisering af penge igennem det danske venture kapital miljø.

Min erfaring er i hvert fald, at indenfor de sidste 10 år efter dotcom boblen brastede, er stort alle de rigtigt talentfulde danske it start-ups, som jeg har fået kendskab til, netop været ”heldige” at undgå danske venture kapitalister. De er blevet fundede af større og mere anerkendte udenlandske og internationale venture kapital firmaer, særligt fra Silicon Valley og England.

Det groteske har været, at mange af disse start-ups rent faktisk i deres indledende fase har været forbi en hel del af de danske investorer, men at disse så vendte tommelfingeren ned. De mest talentfulde af disse IT start-ups er så senere blev fundet af udenlandske investorer med langt større troværdighed, erfaring og ekspertise.

Problemet er nok – og igen fremhæver jeg, at det sandsynligvis ikke er et specielt dansk problem – at der i Danmark ikke findes et tilstrækkeligt kompetent finansieringsmiljø i forbindelse med start-ups. Et er at der måske ikke er nok penge til rådighed til finansiering. Hvad der er endnu værre er, at de penge der er til rådighed fordeles af folk som ofte er novicer i forbindelse med de forretningsmodeller, som IT start-ups søger penge til finansiering af.

Med meget få undtagelser består det danske venture kapital branche enten af folk der har startet en virksomhed og måske har haft en succesfuld exit i 90’erne eller i 80’erne, og som således ofte er helt ude af trit med, hvorledes nyere forretningsmodeller strikkes sammen, f.eks. i forbindelse med sociale medier, cloud-computing etc. Ellers så er der ofte tale om folk, der har deres primære erfaring som mellemledere i mellemstore eller store it-virksomheder, men således ikke har særlig erfaring for den type start-up virksomheder, som ofte har helt nye og cutting-edge forretningsmodeller, og som er baserede på ny og banebrydende teknologi.

Det korte af det lange er, som Morten helt rigtigt påpeger, at de fleste af disse personer stort set ingen erfaring har med selv at starte og exit’e virksomheder, og i særdeleshed ingen erfaring har hermed i forbindelse med de typer forretningsmodeller og teknologier, der har været toneangivende efter dotcom tiden.

Et stort problem er også, som Morten igen rigtigt påpeger, at disse administratorer primært har netværk i Danmark og primært rettet Slotsholmen og det offentlige, idet deres væsentligste aktivitet er at sørge for at lobbye staten og danske institutionelle investorer for at få penge til deres fonde. De mangler så ofte fuldstændig det internationale netværk, som tilfører værdi til dem selv og deres portefølje af selskaber.

Danske it-entreprenører og web start-ups mangler måske ikke så meget adgang til kapital, da risikovillig kapital i absolutte tal måske ikke er så meget mindre i Danmark end i andre lande. De mangler adgang til ”kloge penge”. Mit råd til de mest talentfulde it-entreprenører, som jeg møder på min vej, vil desværre altid først være: ”Prøv at se om I kan få funding i udlandet først.”

Nu nytter det jo ikke noget kun at kritisere. Man må også komme med forslag til forbedringer. Jeg ser primært to områder, hvor man kunne rent konkret gå ind og prøve at forbedre mulighederne for finansiering af it-entreprenører og web-start ups i Danmark. Og det er vigtigt her at bemærke, at hensynet her primært er at søge optimale finansieringsmuligheder for disse talenter, ikke er at redde en gruppe eksisterende investorer, hvis disse ikke har en fornuftig rolle at spille i en industri, som er vigtig for landet. Hvis de eksisterende spillere skal udskiftes og erstattes af nogle andre, so be it.

For det første bør man overveje, hvorledes man i højere grad kan give de privatpersoner, som har startet virksomheder efter årtusindeskiftet,  og som er kommet ud af disse med en eller anden rimelig størrelse af fortjeneste, mulighed for at geninvestere pengene på fordelagtige vilkår i danske start-ups.  Her taler jeg ikke blot om it-entreprenører, som bor i Danmark, men i høj grad også de it-entreprenører, som er blevet fundet i udlandet, og som er flyttet væk fra Danmark. Disse sidstnævnte vil ofte gerne flytte tilbage, eller i hvert fald reinvestere nogle af deres penge i danske start-ups.

Hvorledes disse muligheder kan forbedres, kan der være mange bud på. Der kan være skattemæssige forhold, der skal forbedres. Helt lavpraktisk, kunne man fra det offentlige hjælpe til økonomisk med etablering og facilitering af netværk, hvor danske talenter parres med disse mere erfarne og succesfulde danske it-entreprenører.

For det andet vil jeg foreslå, at staten i stedet for gennem de traditionelle kanaler at poste en masse penge i de traditionelle venture kapital firmaer, brugte betydeligt flere penge på at give et antal ”stipendier” til flere unge, som i kortere perioder ønskede at arbejde på start-up projekter. Dette ville kunne foregå med et meget mindre beløb til hver enkelt, med meget mindre bureaukrati og deraf følgende meget færre om-kostninger. Hvor den en sådan “frihed til at start op” ordning nærmere skulle strikkes sammen, har jeg ikke det endelige svar på.

Man kan i det hele taget spørge sig selv, om Danmark overhovedet er stort nok til noget som et ”dansk” venture kapital-miljø, eller staten ikke blot burde investere i de få internationalt anerkendte venture kapital firmaer, som er placeret i Danmark, og så i øvrigt placere pensionspenge i de venture kapital firmaer i udlandet som leverer det bedst mulige afkast på investeringen.

Endelig burde man indse, at det ikke giver mening at tale om danske start-ups og danske venture kapital firmaer, idet realiteten er, at for langt de fleste talentfulde og lovende start-ups, så er der ikke tale om en decideret dansk dimension, men mere en regional dimension. Disse start-ups består af personer fra alle mulige steder i Nordeuropa lige fra Norge til Litauen, til Nord-Tyskland (og alle mulige andre steder).

Derfor burde man særligt i København og i Aarhus fokusere meget mere på at kunne fungere som en  slags “sandkasse”, hvor disse virksomheder ville ønske at etablere sig i hvert fald i den indledende fase, og måske senere placere deres udvekslingsafdeling.

Dette indlæg blev udgivet i Danish, StartUp og tagget , , . Bogmærk permalinket.