Creative Commons er skabt til forfattere

Overskrift til artikel

Overskrift til artikel

Mange forfattere opfatter fejlagtigt Creative Commons som en trussel. Tværtimod. Kendsgerningen er, at Creative Commons består licensværktøjer, der netop er skabt for, at forfatteren får de videste muligheder for at kunne stille sine værker til rådighed for læsere på netop de vilkår, som passer forfatterens indtjeningsmuligheder bedst muligt.

Creative Commons søger ikke at udradere forfatterens ophavsret. Helt omvendt så forudsætter Creative Commons netop eksistensen af den ophavsret, som giver forfatteren ret til eksplicit at vælge sine licenser. Med Creative Commons licenserne bliver forfatteren i stand til at understøtte de forretningsmodeller, der er i stigende grad vil sikre hende et indtægtsgrundlag i den verden og på det bogmarked, som vi allerede i dag kan mærke er på vej.

Uanset hvilken måde en læser i dag får adgang til sin bog, sker det på grundlag af, at forfatteren (oftest i samarbejde med sin forlægger) har valgt de brugervilkår (licens), som læseren må tilgå bogen på. Disse vilkår har traditionelt taget udgangspunkt i, at læseren altid skal have en forudgående tilladelse til stort set hvilken som helst anvendelse af bogen.

En tilladelse skaffes typisk ved at købe bogen. For alle, som IKKE har købt bogen, eller ikke havde fået adgang hertil via en af de undtagelser, der findes i ophavsretsloven, er udgangspunktet herefter, at man ikke måtte tilgå bogen. Denne restriktive tilgang har fungeret fint i en analog verden, hvor bøger først og fremmest blev udgivet i papirformat. Modellen er imidlertid blev sat under så stort pres i en digital verden, hvor de digitale kopier af bogen nærmest uden omkostninger, og fuldstændig uden kvalitetstab, kan distribueres med samme hastighed og til samme pris fra St. Kannikstræde til Ll. Kannikestræde, som fra Christianshavn til New Zealand. Og hvis en ”spørg altid om lov først” model er under hårdt pres i dag, så er det intet mod det pres, som kommer.

Creative Commons tilbyder fleksible licenser, som forfatteren kan sammensætte på den måde, der lige netop understøtter forfatterens forretningsmodel på det moderne bogmarked. Den underliggende forudsætning for Creative Commons licenserne er, at forfatteren bør vende det digitale bogmarkeds egenskaber til forfatterens fordel. Det skal ses som en fordel, at alle eller nogle af forfatterens værker nu kan nå betydeligt flere læsere på betydeligt flere læseplatforme i betydeligt flere formater på betydeligt flere lokationer, end det nogensinde har været tilfældet før.

Da det vel må være enhver forfatters drøm, at værket bliver læst af flest mulige, bør bøgernes licenser afspejle et sådan ønske om udbredelse på en fleksibel, transparent og rimelig måde. Hvilke værker, der frigives under Creative Commons licenser sammensat med forskellige vilkår, afgøres af forfatterens ønsker, som oftest vil være dikteret af, hvorledes forfatteren ønsker at tjene til dagen og vejen.

Hvis et værk frigives under en Creative Commons licens, giver det altid brugeren ret til en ubegrænset tid at læse værket og videredistribuere kopier heraf til stort set alle andre, som man måtte have lyst til. Alle Creative Commons licenser tillader således, at værket tilgås i digital form og gennem de gadgets (pt. eReaders, iPads og smartphones) som nu er relevante for brugeren. Creative Commons licenserne er således nutids- og fremtidssikrede.

For at sikre overskuelighed – og i et vidt omfang undgå indblanding af advokater – giver Creative Commons licenserne forfatterne mulighed for at foretage visse variationer indenfor den enkelte licens, alt efter hvad der passer forfatteren. Med mindre at forfatteren fravælger det, skal værkets navngivelse altid respekteres og opretholdes. Forfatteren kan herefter skelne mellem kommerciel og ikke-kommerciel brug, idet man således kan begrænse Creative Commons licensen til, at værket kun kan anvendes ikke-kommercielt.

Creative Commons licenser giver som udgangspunkt brugeren ret til at lave afledte værker af bogen, men forfatteren kan også på dette punkt fravælge, således at brugeren ikke har lov til at lave afledte værker. Endelig kan forfatteren tilføje en betingelse, i det tilfælde, at brugeren får lov til at lave afledte værker – hvilket for eksempel kan være relevant i forbindelse med oversættelser til andre sprog – at disse afledte værker, som brugeren jo som udgangspunkt har ophavsret til, så også kan frigives under samme licens, som den oprindelige bog.

Creative Commons licenserne passer rent teknisk rigtig godt til det digitale format. En Creative Commons licens og dens specifikke vilkår tilføjes således som metakode til det digitale værk. Man vil så på søgemaskiner som Google og Yahoo! kunne finde frem til Creative Commons licenserede værker, der netop giver én de rettigheder, som man som bruger har behov for. Creative Commons licenser anvender piktogrammer, således at brugerne meget let og hurtigt kan få et overblik over, hvorledes de må anvende værket.

Creative Commons har efterhånden en hel del år på bagen, og har vundet udbredelse over stort set hele kloden. Der findes omkring 120 lande, hvor de internationale Creative Commons licenser er oversat til det nationale sprog. Creative Commons er de facto standarden for licenser indenfor ”åbent indhold”. Ved den sidste optælling af de Creative Commons licenserede værker, som blot kunne findes ved søgninger på Google og Yahoo!, viste det sig, at der ved udgangen af 2010 var frigivet omkring 140 mio. digitale værker på Creative Commons licenser!

Der er således ikke tvivl om, at Creative Commons licenser allerede er relevante for danske forfattere. Udfordringen er blot at forstå dem og se mulighederne heri. Danske forfattere skal forstå, hvorledes moderne forretningsmodeller understøttes af forskellige variationer af Creative Commons licenser.

Enhanced by Zemanta

Dette indlæg blev udgivet i Danish, Lexlinux og tagget , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.