Meningsfuldt arbejde?

Udgivet den 29/01/2022 af Martin von Haller Grønbæk

Martin von Haller Grønbæk

Der går ikke en dag med en avisartikel eller en samtale i HR afdelingen uden, at man skal høre om “the purpose driven organisation”, og om hvorledes medarbejdere efterspørger et meningsfuldt arbejde.

Som det altid er, så dækker disse nye begreb over gamle selvfølgeligheder, der pakkes ind i management jargon i powerpoint præsentationer afleverede af eksterne konsulenter.

Som denne artikel i Economist fint beskriver, så viser de fleste empiriske undersøgelser, at alle medarbejdere søger en eller anden form for mening på deres arbejde, så vel som i deres liv mere generelt. Det er da intet nyt i. Det nye er blot, at konsulenterne har vejret den vind, der blæser med tidsånden, og nu mener, at mening er lig med at “gøre en forskel” eller “at ændre verden til det bedre”.

Så enkelt er imidlertid hverken verden eller de mennesker, der arbejder i den. Som Economist anfører:

The very idea of a purposeful employee conjures up a specific type of person. They crave a meaningful job that changes society for the better. When asked about their personal passion projects, they don’t say “huh?” or “playing Wordle”. They are concerned about their legacy and almost certainly have a weird diet.

Yet this is not the only way to think about purpose-driven employees. New research from Bain, a consultancy, into the attitudes of 20,000 workers across ten countries confirms that people are motivated by different things.

Bain identifies six different archetypes, far too few to reflect the complexity of individuals but a lot better than a single lump of employees. “Pioneers” are the people on a mission to change the world; “artisans” are interested in mastering a specific skill; “operators” derive a sense of meaning from life outside work; “strivers” are more focused on pay and status; “givers” want to do work that directly improves the lives of others; and “explorers” seek out new experiences.

Her er den menneskelige kompleksitet endda brudt ned i kun seks arketyper. Der er jo sikkert lige så mange typer som mennesker, og deres præferencer ændres sig over tid. At definere et formål, som alle eller blot de fleste deler, er ligeså formålsløst, som at ville opdele mennesker i identiteter. Mennesker er kun ens i kraft af, at vi alle er mennesker.

Hvis man vil operere med den formålsdrevne virksomhed, bør man vende tilbage til gode gamle Milton Friedman, som jo sagde at formålet med et selskab er at skabe profit til ejerne (“The Social Responsibility of Business Is To Increase Its Profits”).

I dag – som altid – er realiteten imidlertid den, at du ikke kan drive en profitabel forretning, hvis du ikke har gode og motiverede medarbejder. Og det får du kun, hvis du giver dem mulig for at finde mening i deres arbejde, opfylde deres ambitioner og forfølge deres drømme.

Lederen kan kun gøre dette ved på arbejdspladsen at skabe rammerne for medarbejdernes individuelle præferencer og valg i denne forstand. Det giver god mening i dag, hvor der er stor efterspørgsel efter særligt vidensarbejdere, men er jo ikke nyt. Løsningen er derfor ikke at bruge dyre konsulenthonorarer på dagens slogans opfundet til at opfylde behovet for at vinde i bullshit bingo.

Udgivet i Danish | Tagget , , | Kommentarer lukket til Meningsfuldt arbejde?

Forslag til ændring af eIDAS-forordningen: Ny horisont for den europæiske elektroniske identifikation

Udgivet den 12/07/2021 af Martin von Haller Grønbæk

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 3. juni 2021 et forslag til forordning om ændring af eIDAS forordningen (“forslaget”).

De foreslåede ændringer vil styrke det indre marked ved at give borgere, andre personer med bopæl, således om dette er defineret i national lovgivning, og virksomheder mulighed for at identificere sig online på en sikker, praktisk og ensartet måde i hele Unionen.

Den 19. februar 2020 annoncerede Europa-Kommissionen en revision af forordning (EU) nr. 910/2014 (eIDAS forordningen) med henblik på at udvide dens fordele til den private sektor og fremme pålidelige digitale identitetsløsninger for alle europæere. Kort efter viste coronavirus-pandemien og det deraf følgende skift til brug af digitale tjenester, at forordning eIDAS har begrænsninger, som der hurtigst muligt skal tages fat på. Af ovennævnte grunde offentliggjorde Europa-Kommissionen den 3. juni 2021 et forslag til forordning om ændring af eIDAS forordningen (“forslaget”).

Den foreslåede ændring har til formål at indføre en mere harmoniseret tilgang til digital identifikation. For at undgå fragmentering og hindringer på grund af forskellige standarder har Kommissionen samtidig med forslaget vedtaget en henstilling, der skal fastlægge en proces til støtte for en fælles tilgang, der gør det muligt for medlemsstaterne og andre relevante interessenter fra den offentlige og private sektor at undgå at bringe gennemførelsen af den europæiske ramme for digital identitetsløsninger i fare.

  1. Hvad er nyt i forslaget?

a. Europæisk digital identitetstegnebog

Forslaget indfører den “europæiske digitale ID-tegnebog”, som skal være et produkt og en tjeneste, der bl.a. giver brugerne mulighed for at lagre identitetsdata, legitimationsoplysninger og attributter knyttet til deres identitet, for at:

  • give dem til relevante parter på anmodning og bruge dem til autentificering, online og offline, for en tjeneste, og
  • underskrive via kvalificerede elektroniske signaturer.

I henhold til eIDAS forordningen forstås ved “kvalificeret elektronisk signatur” en avanceret elektronisk signatur, der er oprettet af en kvalificeret enhed til oprettelse af elektroniske signaturer, og som er baseret på et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer (art. 3, nr. 12).

Offline brug vil være vigtig i mange sektorer, herunder i sundhedssektoren, hvor tjenester ofte leveres ved personlig interaktion. Brugen af de europæiske digitale ID-tegnebøger bør være gratis for alle og være tilgængelig for handicappede.

Den europæiske digitale ID-tegnebog bør udstedes af en medlemsstat (eller under dens mandat) eller uafhængigt, men anerkendt af en medlemsstat. Medlemsstaterne bør tilvejebringe valideringsmekanismer for de europæiske digitale ID-tegnebøger:

  • for at sikre, at deres autenticitet og gyldighed kan verificeres,
  • for at give relevante parter mulighed for at verificere, at attesteringer af attributter (f.eks. kørekort, eksamensbeviser, bankkonti) er gyldige, og
  • for at give relevante parter og kvalificerede tillidstjenesteudbydere mulighed for at verificere autenticiteten og gyldigheden af tildelte personidentifikationsdata.

b. Elektroniske identifikationsordninger

For at gøre flere elektroniske identifikationsmidler tilgængelige for grænseoverskridende brug bør medlemsstaterne anmelde mindst én “elektronisk identifikationsordning”, der omfatter mindst ét identifikationsmiddel.

Ved “elektronisk identifikationsordning” forstås et system til elektronisk identifikation, hvorunder der udstedes elektroniske identifikationsmidler til

  • fysiske eller juridiske personer eller
  • fysiske personer, der repræsenterer juridiske personer.

c. Unik identifikation

For at sikre unik identifikation bør medlemsstaterne medtage

  • et minimumssæt af personidentifikationsdata, der er nødvendige for at repræsentere en fysisk eller juridisk person entydigt og vedvarende, og
  • en unik og vedvarende identifikator i overensstemmelse med EU-retten til at identificere brugeren på dennes anmodning i de tilfælde, hvor identifikation af brugeren er påkrævet i henhold til lovgivningen.

Dette er vigtigt i tilfælde, hvor identifikation er påkrævet i henhold til lovgivningen, f.eks. på sundhedsområdet, finansområdet for at opfylde forpligtelser til bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller til retslig brug.

d. Grænseoverskridende tillid til europæiske digitale ID-tegnebøger

Når elektronisk identifikation ved hjælp af et elektronisk identifikationsmiddel betyder, at en autentifikation er påkrævet i henhold til national lovgivning eller administrativ praksis for at få adgang til en onlinetjeneste, der leveres af et offentligt organ i en medlemsstat, bør det elektroniske identifikationsmiddel, der er udstedt i en anden medlemsstat, anerkendes i den første medlemsstat med henblik på grænseoverskridende autentifikation for den pågældende onlinetjeneste, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

e. Kvalificeret opbevaringstjeneste for kvalificerede elektroniske signaturer og kvalificeret elektronisk arkiveringstjeneste for elektroniske dokumenter

En kvalificeret opbevaringstjeneste for kvalificerede elektroniske signaturer og en kvalificeret elektronisk arkiveringstjeneste for elektroniske dokumenter må kun leveres i overensstemmelse med de standarder, som Kommissionen vedtager, og af en kvalificeret tillidstjenesteudbyder, der anvender procedurer og teknologier, der kan forlænge den kvalificerede elektroniske signaturs troværdighed ud over den teknologiske gyldighedsperiode.

I henhold til forslaget forstås ved “kvalificeret elektronisk arkiveringstjeneste” en tjeneste, der opfylder kravene i art. 45, litra g), i forslaget (art. 1, nr. 48).

f. Elektronisk attestering af attributter

De nuværende eIDAS-rammer omfatter ikke levering af elektroniske attributter, såsom lægeerklæringer eller erhvervsmæssige kvalifikationer, hvilket gør det vanskeligt at sikre en fælleseuropæisk juridisk anerkendelse af sådanne beviser i elektronisk form.

Derfor indføres der med forslaget en elektronisk attestering af attributter. I henhold til forslaget bør en elektronisk attest af attributter ikke nægtes retsvirkning og bevisførelse i retssager alene af den grund, at den er i elektronisk form. Ovennævnte attestering af attributter bør have samme retsvirkning som lovligt udstedte attester i papirform.

g. Nye kvalificerede tillidstjenester

Ud over den kvalificerede elektroniske arkiveringstjeneste for elektroniske dokumenter (som beskrevet ovenfor) indføres der med forslaget andre nye kvalificerede tillidstjenester, nemlig:

  • Fjernstyret kvalificeret signaturgenereringsapparat. Ved “fjernstyret kvalificeret signaturgenereringsapparat” forstås et kvalificeret elektronisk signaturgenereringsapparat, hvor en kvalificeret tillidstjenesteudbyder genererer, administrerer eller duplikerer de elektroniske signaturgenereringsdata på vegne af en underskriver. Forvaltningen af fjernstyret kvalificeret elektronisk signaturgenereringssystem som en kvalificeret tjenesteydelse må kun udføres af en kvalificeret tillidstjenesteudbyder, der opfylder betingelserne i forslaget. I henhold til eIDAS-forordningen forstås ved “kvalificeret enhed til generering af elektroniske signaturer” en enhed til generering af elektroniske signaturer, der opfylder kravene i forordningens bilag II (artikel 3, nr. 23).
  • Elektroniske hovedbøger. En elektronisk hovedbog er en manipulationssikker elektronisk registrering af data, der sikrer autenticitet og integritet af de data, den indeholder, nøjagtighed af dato og klokkeslæt og af deres kronologiske rækkefølge. En elektronisk hovedbog bør ikke nægtes retlig virkning og adgang som bevismateriale i retssager alene med den begrundelse, at den er i elektronisk form, eller at den ikke opfylder kravene til kvalificerede elektroniske hovedbøger. En kvalificeret elektronisk hovedbog bør nyde godt af en formodning om, at de data, den indeholder, er unikke og autentiske, at dato og klokkeslæt er nøjagtige, og at de er ordnet i kronologisk rækkefølge i hovedbogen.

(Dette er indlæg er i vidt omfang en oversættelse af et indlæg forfattet af mine italienske Bird & Bird kollegaer)

Udgivet i English | Tagget | Kommentarer lukket til Forslag til ændring af eIDAS-forordningen: Ny horisont for den europæiske elektroniske identifikation

Forskningsfrihed og identitetspolitik

Udgivet den 13/06/2021 af Martin von Haller Grønbæk 
Skal folketinget blande sig i, hvad der forskes i på universiteterne. Selvfølgelig skal det det. Det gør folketinget jo allerede hele tiden. Spørgsmålet er vel alene, hvorledes indblandingen bør foregå? Artiklen Universitetsverdenen er i oprør over politisk indblanding. Men har Henrik Dahl og Morten Messerschmidt en pointe? i  dennes lørdags Information (Moderne tider, side 7) belyser fint problemstillingen.

På den ene side bør hverken folketing eller lovgiver begrænse friheden til at forske ved at diktere forskningsresultaterne. Det burde være åbenbart. På den anden side, så træffer vi i et demokrati hele tiden beslutninger om, hvilket forskningsfelter vi ønsker at prioritere. Folketinget bestemmer jo, om der skal gives penge til det ene eller andet universitet eller institut med forskellige fokus, alt efter hvad der politiske kan lade sig gøre.

Derfor synes jeg, at det er helt legitimt, hvis der blev truffet en beslutning om at give (flere) penge til, eller omvendt, som det jo hedder i på nudansk, at "defunde" et givent forskningsfelt. Det er meget muligt, at jeg vil være helt uenig i den konkrete beslutning. Men jeg er med på, at sådan virker vores demokrati.

Det synes klart, at den konkrete beslutning fra folketinget har til formål at adressere de udfordringer, som mange mener er opstået med den måde, der forskes på indenfor de såkaldte studies – gender studies, migration studies, cultural studies m.v. Jeg er enig med Stjernfelt her i, at det er et stort problem for forskning, og dermed for vores demokrati, når det i visse forskningsmiljøer slet ikke tillades at udveksle og diskutere åbent forskningsresultater og hele det pågældende forskningsområdes grundpræmisser på grund af en ensretning af holdninger og manglende tolerance for kontroversielle holdninger, f.eks. ved blot at henvise til andres "identitet". Og selvom omfanget af denne ensretning og uvidenskabelige tilgang ikke er kortlagt i Danmark (og i andre steder af den vestlige verden), så er der altid behov for at adressere dette og tage det i opløbet.

Både Stjernfelt og Schanz har gode pointer, når de fremhæver, at det er meget vigtigt, at folketinget ikke selv gør sig skyldig i politisering af forskningen ved at blande sig og udpege konkrete uønskede forskere, og at problemet, der adresseres måske slet ikke er så stort, at det overhovedet fortjener den store opmærksomhed. Heroverfor står så den komplet uvidenskabelige påstand fra Mikkel Bolt om, at hele miseren nok blot skyldes, at nogle gamle hvide mænd er bange for at miste magt. Netop denne bemærkning betyder for mig, at folketinget, der jo repræsentere hele befolkningen, og ikke blot nogle enkelte "identiteter", har været helt berettiget i at bringe problemet på dagsordenen og indskærpe universiteterne deres forpligtelse til at sikre videnskab og slå ned på populistisk aktivisme, der ikke høre til på et universitet men i en politisk organisation.

Udgivet i Danish | Tagget , | Kommentarer lukket til Forskningsfrihed og identitetspolitik

Udemokratisk aktivisme

Udgivet den 15/05/2021 af Martin von Haller Grønbæk

Den amerikanske Amerikansk politolog og forfatter, Francis Fukuyama, argumenterer i et essay i Information for, at vestlige, demokratiske landes borgeres tillid til deres politikere er faldende. Borgernes forventninger til politikerne er steget hurtigere end politikernes evne til at levere.

Hans pointe er blandt andet, at øget medborgerinddragelse ikke løser denne tillidskrise. Tværtimod er borgerne mere engagerede i samfundsdebatten en nogensinde. Engagement i form af SoMe anden aktivisme er desværre ofte ikke konstruktiv og ikke befordrende for den deliberative samtale, som vores demokrati er bygget på. Mere af den slags engagement vil tværtimod forringe demokratiet.

Fukuyama henviser til to undersøgelser af beslutningsprocesser i forbindelse med to store infrastrukturprojekter. Dels Stuttgart 21, der handlede om at bygge en højhastighedstogforbindelse med en helt ny endestation i Stuttgart, dels til et projekt om at ombygge en stor del af Torontos havnefront til en såkaldt ’intelligent by’. Begge blev skrinlagte efter voldsomme protester på sociale medier og i form af voldelige demonstrationer.

Det interessante her er ikke, at aktivisme medførte, at borgerne blev hørt, og at de uønskede projekter blev taget af bordet. Nej, det interessante var, at begge infrastrukturprojekter blev vedtaget af demokratisk valgte bystyrer, og at der var en bred opbakning til begge projekter hos den vælgerskare, der med flertal stemte for de politikere, der havde projekterne på deres agenda.

Det udemokratiske element var således ikke vedtagelsen af projekterne. Derimod var beslutningen om at stoppe projekterne udtryk for et udemokratisk pøbelvælde. Dem, der råbte højest og demonstrede mest aktivt vandt. Borgerinddragelse i form for aktivisme er ikke demokratisk men populistisk.

Når tilliden til vores politikere er dalende er det måske ikke, fordi de ikke “er på linje med folket” men fordi de lader sig påvirke for meget af dem, der råber højest på sociale medier og på gaden. Disse repræsenterer ofte et meget lille mindretal. I stedet burde politikerne måske stå ved det mandat, som vælgerne giver dem, og repræsentere dem indtil næste valg.

Herved være naturligvis ikke sagt, at de magthavende politikere ikke skal høre og lade sig påvirke af de holdninger, der kommer til udtryk ved demonstrationer og på twitter. Men den dempkratiske dialog skal ske indenfor de rammer og institutioner, som trods alt har vist at være bedre for vores samfund, end alle andre utopier, som er drømt op og forsøgt gennemført i andre lande ofte ved voldelige revolutioner med katastrofale følger.

I Atlas Magasin #2-2021 skriver Alexander Rich Henningsen, at “uanset hvad politikere og kommentatorer påstår, er Danmark ikke et splittet land. Vi er faktisk eksperter i at flytte konflikter ind i nogle velordnede institutioner, der producerer konsensus på samlebånd.” Han supplere med at citere Lisa Storm Villadsen, professor ved Københavns Universitet, “Det stærke ved kompromiserne, der historisk set er indgået i dansk politik, har netop været evnen til at inkludere og moderere uenigheder. I det store billede har man faktisk lykkedes med at flytte konflikter fra gaden ind i de civiliserede institutio- ner uden at kritikken blev fejet af bordet. De danske konsensusmekanismer har faktisk sikret, at sociale protester er blevet hørt og har fået indflydelse på konkret politik.”

Måske er udfordringen for vores demokrati idag, at politikkerne i for høj grad lader sig påvirke af udenom-parliamentarisme i form af SoMe shitstorme og voldelig aktivisme. #Metoo og klima demonstrationer er udtryk for holdninger, der er vigtige input i den demokratiske debat. Dette input kan ikke undværes. Men den deliberative dialog skal være konstruktiv og foregå indenfor de demokratiske institutioner. Ellers vinder den der råber højest.

Udgivet i Danish | Tagget , | Kommentarer lukket til Udemokratisk aktivisme

Tadzio

Udgivet den 02/05/2021 af Martin von Haller Grønbæk

Visconti’s 1971 film Death in Venice is arguable the movie that has meant most to me. It opened up my world to Gustav Mahler and Thomas Mann. In the mid-eighties, Death in Venice ran as a weekend midnight feature in Delta Bio, an art cinema in the Copenhagen, and I must have seen it there at least a dozen times.

Frequently, I have thought about what happened to Björn Andrésen, the beautiful, androgynous adolescent who plays the role of Tadzio, with whom the film’s older protagonist Gustav von Aschenbach (played by Dirk Bogarde) becomes obsessed. After this appearance, he seemed, at least to me, to have had no career as an actor or artist.

So I was quite curious to watch The Most Beautiful Boy in the World, a 2021 documentary film about Björn Andrésen and the effects of fame thrust upon him when he appeared in Death in Venice. The documentary is shown at the 2021 edition of CPH:DOX.

I was disappointed. Despite doing some quasi modelling due to his iconic looks he does seem to have had much talent to bring him onwards to other important film roles. He was lucky to be chosen for the role in Death in Venice only because of his looks. Importantly, the film argues that he actually was very unlucky that this happened to him as it has affected the rest of his life in an unfortunate way.

The film have some very interesting footings from the recording of the Death in Venice movie and the time after this. But you should not watch it, if your primary reason for doing so would be the learn more about Björn Andrésen as Tadzio. There is little there about Björn Andrésen performance as Tadzio and his relation to Visconti. Obviously, the premise is that the role as Tadzio was a life changer for him, and it must have been. But through the film, Björn Andrésen rarely talks about this himself.

More the film seems to be about a man with an unhappy childhood. His mother committed suicide and his grandmother was very domineering. He never had a career within music, as he wanted, maybe because he did not have the talent or stamina to get one. He drifted into misuse, and in the film we meet him at a time where he is pretty miserable.

Björn Andrésen comes about as a good and sympathetic person who have had a tough life. But maybe this has very little to do with the Death in Venice, or maybe it has? The The Most Beautiful Boy in the World does not really answer the question.

Udgivet i English | Tagget | Kommentarer lukket til Tadzio

Feje blade sammen op mod vinden

Udgivet den 26/04/2021 af Martin von Haller Grønbæk

Dette er en sørgmunter bog. Hesselholdt beskriver den del af ens livsforløb, hvor man ser afgørende mere tilbage på sit liv end man ser frem. Man er måske ikke blevet helt affældig. Man er ikke døden nær. Så man kan fortsat kigge frem med et lyst og muntert udtryk. Men samtidig så er det tydeligt, at det hele kun går i en retning. Derfor er der også noget uundgåeligt trist eller sørgeligt over det hele. Denne sindstilstand af melankoli præger dialogen mellem de gamle venner, der taler med sig selv og med hinanden i Feje blade sammen op mod vinden. Deres resignation er på sin egen måde stadig håbefuld.

Det kunne være en bedrøvelig oplevelse af læse denne bog om livets tidlige efterår, men jeg kom faktisk i godt humør. Glæden udspringer også fra nydelsen af Hesselholdts formfuldendte sprog.

Bogen har mange situationsbeskrivelser, der giver plads til genkendelig eftertanke. Bogens hovedperson, Camilla, kigger sin afdøde mors breve og andre efterladenskaber i gennem. Hun konstaterer, at alle disse fortidige liv, der fylder så meget i vores erindring, de er reelt forsvundet, de har nærmest ingen spor sat i den ydre verden. “Disse fortidige livs lykkelige og ulykkelige et øjeblikke er nu opbevaret i hengemte breve og støvede billeder, læst og set af nærmest ingen”. De er, som Camilla undervejs læser i en roman af den franske forfatter Annie Ernaux, “oplevet for ingenting”. Deres energi og forhåbninger og indsamling af af viden var bare, som at feje blade sammen i vinden. Ja, sådan er vilkårene

Udgivet i Danish | Tagget | Kommentarer lukket til Feje blade sammen op mod vinden

EU Kommissionen offentliggør meget forventet ny regelbog om kunstig intelligens.

Udgivet den 21/04/2021 af Martin von Haller Grønbæk

Den nye pakke om kunstig intelligens (AI) omfatter (1) forslag til en forordning om en europæisk tilgang til kunstig intelligens, (2) opdateret koordineret plan med medlemsstaterne og (3) forslag til en forordning om maskinprodukter.

Dette første sæt regler om AI nogensinde følger af de AI retningslinjer, der blev offentliggjort af en “high-level” ekspertgruppe i 2019, og af Kommissionens hvidbog om AI der blev offentliggjort i 2020.

Kommissionens ambition er at gøre EU til en global leder inden for udvikling af sikker og pålidelig AI. Ved lanceringen af ​​pakken i Bruxelles den 21. april erklærede Europa-Kommissionens administrerende næstformand, Margrethe Vestager, at et ”økosystem baseret på tillid går hånd i hånd med et økosystem baseret på ekspertise”. Forslaget sigter på den ene side at opbygge tillid til AI-systemer for at afbøde tilknyttede risici og på den anden side at øge investering og innovation i den videre udvikling af AI.

Med disse mål i tankerne har Kommissionen valgt, hvad den betragter som en proportional og risikobaseret tilgang, baseret på følgende nøgleformodning: “jo højere risiko, jo strengere regler”. Formålet med forordningen er så ikke AI i sig selv, men hvordan AI bruges.

På dette grundlag er AI-anvendelser klassificeret i fire forskellige kategorier (minimale risici, begrænsede risici, høje risici og uacceptable risici). AI-systemer, der anses for at være “høj risiko”, er et centralt fokus i den foreslåede forordning og vil være underlagt et sæt af fem specifikke forpligtelser. Fjernbiometriske identifikationssystemer falder for eksempel inden for kategorien “højrisiko”. Kommissionen identificerede også “uacceptable” AI-systemer, som den foreslår at forbyde, da de anses for at være i strid med EU’s grundlæggende rettigheder.

Med dette forslag har Kommissionen understreget, at udviklingen af ​​europæisk kunstig intelligens bør forankres i EU’s grundlæggende værdier eller, med ordene fra Margrethe Vestager, i “hvad Europa er og hvad det står for”.

Samtidig sigter Kommissionen mod at udstyre virksomheder med et sæt regler, der skal følges, når det gælder design og udvikling af nye AI-systemer. Som EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, kommenterede: “hvis du vil lave AI nu, kom til Europa. Du ved, hvordan du gør det ”.

Næste trin er, at Europa-Kommissionens lovgivningsmæssige pakke om AI nu skal godkendes af både Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i Det Europæiske Råd, hvilket vil tage mindst 18 måneder. Denne offentliggørelse af forslagene markerer derfor starten på, hvad der forventes at være en intens forhandling på EU-niveau. I løbet af de næste måneder vil der også være muligheder for branchens interessenter til at bidrage til beslutningsprocessen.

Udgivet i Danish, IT-law | Tagget , , , | Kommentarer lukket til EU Kommissionen offentliggør meget forventet ny regelbog om kunstig intelligens.